Dødssynd: Afslørende trailers ødelægger filmoplevelsen – se de værste eksempler

Dødssynd: Afslørende trailers ødelægger filmoplevelsen – se de værste eksempler

De seneste par år har vi set en udvikling, hvor kommende bliver film hypet i sådan en grad, at det ødelægger filmoplevelsen. Filmselskaberne nøjes ikke længere med en enkelt trailer. I stedet får vi adskillige teasers, derefter officielle trailere i flere versioner, ofte suppleret af hele enkeltscener.

Før nogle af de største film har vi sågar fået teasers, der reklamerer for trailer-premieren, altså teasers for trailers.

Samtidig har trailerne en tendens til at afsløre alt, alt for meget. Ofte præsenterer trailerne afslørende stumper fra slutscenerne, som man så kan sidde og vente på, når man først ser filmen i biografen. Og i stedet for at tease med suggestiv mystisk (hvilket de første teasers ofte dygtigt gør), er det, som om distributørerne mener, at hele filmen skal kondenseres på to-tre minutter i de officielle trailers.

Her fremhæver vi nogle af de grummeste internationale eksempler. Men de danske distributører skal ikke pudse glorien. Hvorfor skulle vi for eksempel se, at ’Krigen’ udviklede sig til et retssalsdrama, når det først sker langt over halvvejs inde i filmen – og skiftet virker overrumplende, når man ikke ved det på forhånd? Og hvorfor skulle vi absolut se klip fra sidste tredjedel af ’Kollektivet’ allerede i traileren?

Nå – nu til de allerværste syndere.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. ’Terminator: Genisys’ (2015)

I august 2014 afslørede Arnold Schwarzenegger, at han ville vende tilbage i en af sine mest ikoniske roller, hvilket vakte stor jubel blandt hardcore Arnold-fans.

Paramount har ligesom med de fleste af andre selskaber valgt at forkæle fansene med mere end én officiel trailer, nemlig to, og det er specifikt den sidste trailer, jeg vil gå i flæsket på.

I traileren lærer vi, at jorden er gået under, og at Skynet har sendt deres terminator tilbage i tiden, hvorfor John Connor sender sin trofaste soldat, Kyle Reese, efter terminatoren. Vi lander derefter i det første Terminator-univers i 80’erne, hvor Kyle Reese bliver jagtet af en Model 101, som egentlig ikke eksisterer i det første Terminator-univers.

Derefter fortæller traileren, at Sarah Connor allerede ved, hvem Kyle er, og at hun har fået et næsten familiært forhold til den robot, der oprindeligt forsøgte at slå hende ihjel. Men værst af alt lærer vi også, at John Connor faktisk ikke er et rigtigt menneske, men en robot (fuuuuck) – utilgiveligt.

Paramount skulle i stedet have holdt sig til de vilde actionscener og klichefyldte oneliners, som udgør ’Terminator: Genisys’.

De oprindelige planer om en trilogi er i øvrigt sidenhen blevet droppet på grund af ’Terminator: Genisys’ dårlige omsætning.

Se flere eksempler på de næste sider.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. ’Jurassic World’ (2015)

I 1993 lærte vi, at det er en dum idé at vække dinosaurerne til live, og her 22 år senere gentog vi så fejlen. Denne gang har vi dog virkelig fucket up, for i stedet for at holde os til vegetariske dinosaurer har vi genmanipuleret en intelligent dræber. »Probably not a good idea«, siger Chris Pratt. Og det har han ret i, for dyret slipper ud af buret og går fuldstændigt apeshit mod øens beboere.

Man kunne så have håbet på, at traileren ville stoppe her, men i stedet ser vi Chris Pratt slå sig sammen med sine velociraptorer. Det korte klip virker måske ret uskadeligt, men set i bakspejlet bliver et af filmens store klimaks faktisk afsløret. Selv instruktøren var ude med at riven og kritiserede marketingsfolkene, da han mente, at de brød et sæt af regler om at holde spændingen i traileren. Oopsie daisy.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. ’Creed’ (2015)

’Creed’ er endnu et gensyn med en gammel franchise, ’Rocky’-filmene. Omdrejningspunktet er Apollo Creeds horeunge, Adonis Johnson, der springer ud som bokser for at følge i sin afdøde fars fodspor. Men med begrænset bokseerfaring er det ikke helt nemt at blive kendt bokser, så han vender tilbage til Philly for at overtale Rocky Balboa til at træne sig.

Den første officielle trailer er faktisk rigtigt god. Den er tilpas hemmelighedsfuld og giver ikke for meget af plottet. Vi får kun et lille indblik i den endnu ukendte boksers liv. Vi ved kun, at han er Apollo Creeds søn, og at han bliver trænet af Philly-legenden Rocky Balboa.

Men så kommer trailer nummer to, der fra starten afslører, at det er en Rocky-film. Ingen mystik og intet forspil. Og endnu værre så afslører den Rockys helbredsproblemer, og selvom det er en no-brainer, at Rocky efterhånden er en gammel mand, så er det noget, man gerne vil gemme til filmen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. ’Prometheus’ (2012)

I Prometheus vender Ridley Scott tilbage til Alien-universet, eller rettere sagt tilbage til tiden før ’Alien’. Vi følger en gruppe forskere, der har fundet et stjernekort et sted ude i det skotske landskab. Med stjernekortet håber de at finde frem til Ingeniørerne, menneskets forgænger, for at lære mere om menneskets historie. De tager derfor af sted i rumskibet Prometheus, og fire år senere lander de på den øde måne, LV-223, hvor de finder et gammelt tempel.

Filmens første halvdel er egentlig ret god, men traileren er forfærdelig, da den afslører for meget af det gode. Blandt andet ser man Prometheus kollidere med Ingeniørernes rumskib. Desuden var traileren så afslørende, at det lykkedes en imgurian at kortlægge filmens handling rimelig præcist. Før filmen fik premiere.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. ‘The Double’ (2011)

I Michael Brandts spionfilm følger vi den unge FBI-agent Ben Geary (Topher Grace), der er på jagt efter en eftersøgt morder ved navn Cassius. Med sig har han den erfarne Paul Shepherdson (Richard Gere), der skal bistå ham i jagten på Cassius.

Det viser dog, at Paul Shepherdson faktisk er Cassius. Spoiler much? Ja, hvis du spørger de fleste filmfans. Men nej, hvis du spørger folkene, der producerede traileren til ’The Double’, for de har nemlig inkluderet twistet i deres trailer.

Ja, ja, vi kan sagtens begynde at diskutere, hvor slem en spoiler det egentlig er, når Ben Geary finder ud af det allerede midt i filmen, men ikke desto mindre er det en godte, man gerne ville have gemt til filmen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. ’Funny People’ (2009)

Judd Apatows 146 minutter lange komediedrama om den kræftsyge komiker George Simmons føles kun endnu længere, efter man har set den unødvendigt lange trailer på over tre minutter. Generelt burde det ikke være så svært at klippe en trailer til en komedie, slet ikke hvis Adam Sandler er med, for hans navn sælger i den grad billetter.

Ikke desto mindre vælger markedsføringsteamet at koge hele filmen til ét langt resume. Har man set traileren, har man set filmen, sådan næsten da.

Vi ser, at Adam Sandler er døende af kræft, og at han bygger et venskab op med Seth Rogen, og efterfølgende bliver han erklæret rask og finder tilbage til sin eks, Leslie Mann, der har to børn sammen med Eric Banas mærkelige accent. Og det er sådan cirka det, filmen handler om.

I det mindste gemmer de Eminems raserianfald mod Ray Romano, der uden tvivl er filmens sjoveste scene.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. ‘Avatar’ (2009)

James Camerons film behøver næppe nogen introduktion, for det er den film, der har lavet størst mønt. Men har du sovet under en sten, så handler filmen kort fortalt om en handicappet soldat, der er ankommet til planeten Pandora. Her skal han hjælpe nogle grådige mennesker med at indsamle information om de indfødte Na’vier, så de kan høste planetens værdifulde energiressourcer.

Så derfor får han sin egen avatar, en Na’vi-menneske-hybrid, men undervejs forelsker Jake sig i den smukke tre meter høje blå Na’vi-kvinde, Neytiri, og vælger derfor sammen med Na’vi-stammen og et hold forskere at stoppe den grådige hvide mands jagt på nye energiressourcer.

Hvis dette Pocahontas-eventyr lyder spændende, og har du ikke de to en halv timer til rådighed, som filmen varer, så kan du nøjes med traileren. Den fortæller hele filmens handling på under fire minutter.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. ’Quarantine’ (2008)

Jeg skal være helt ærlig. Jeg er ikke særlig glad for gyserfilm, de har det med at holde mig vågen om natten, men forsmagen på denne film topper listen over tvivlsomme trailere.

’Quarantine’ er en found footage-gyser baseret på den spansksprogede ’REC’. Den engelsksprogede har dog Dexters søster, Debbie, med som hovedpersonen, tv-reporteren Angela Vidal, der er blevet kaldt ud til en mystisk hændelse i en bygning. Der sker nogle ting, som jeg ikke turde se, men kort fortalt bliver bygningen sat i karantæne, og der sker nogle flere zombieting, som jeg heller ikke turde at se.

Men hvorfor er traileren så den værste på listen? Fordi den har slutscenen med. Altså der hvor man ser Angela blive trukket væk af et eller andet. Det er satanedme et dårligt træk fra marketingsholdet. Filmen er til gengæld jævnt uhyggelig.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. ’Terminator Salvation’ (2009)

Vi napper lige en Terminator-film mere, nemlig forgængeren til ’Terminator: Genisys’, ’Terminator Salvation’. Denne gang befinder vi os i et dystopisk univers i 2018, hvor vi ser John Connor lede en modstandsbevægelse i kamp mod Skynets dræbermaskiner.

I traileren får vi blandt andet et sneakpeak af filmens miljø, og hvilke karakterer der medvirker i filmen, heriblandt Christian Bale som John Connor og Sam Worthington som den mystiske Marcus Wright.
Vi lærer også, at Skynet er begyndt at tage mennesker til fange, og at de har lært at udvikle menneskehud og på den måde infiltrerer modstandsbevægelsen.

Og så vælger de også at skide på mystikken ved at afsløre, at Marcus Wright i virkeligheden er en cyborg. Krafthelvede.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af