Se Greta Gerwig, Julianne Moore og Ethan Hawke i første trailer til screwball-komedien ‘Maggie’s Plan’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Kærlighedens veje er uransagelige« er ikke et ordsprog, der vækker genklang hos den unge Maggie (Greta Gerwig). Hun bliver forelsket i en antropologiprofessor John (Ethan Hawke), der lever i et ulykkeligt ægteskab med sin kone Georgette (Julianne Moore), så han forlader sidstnævnte for førstnævnte. Men så bliver Maggie træt af John og vil ud af forholdet, og hvad skal hun så gøre? Ja, hun kunne jo prøve at få John og Georgette til at finde sammen igen?

Filmen ‘Maggie’s Plan’ lyder som en screwballkomedie fra 50’erne, spækket med bedrag, forvekslinger og komiske optrin, men er tilsyneladende samtidig mere sofistikeret end den gængse folkekomedie. Den blev anmelderrost ved sin premiere på Toronto International Film Festival, især på grund af Gerwigs præstation og dens velskrevne manus af instruktøren Rebecca Miller, der tidligere har instrueret kvindedramaer som ‘The Private Lives of Pippa Lee’ og ‘Personal Velocity: Three Portraits’.

‘Maggie’s Plan’ har fået sin første trailer, der maskerer sig som en lille film i sig selv, da den prøver at klargøre det intrikate plot. Udover de tre hovedroller har filmen også fået besøg af Bill Hader (‘Trainwreck’) og Maya Rudolph (‘Bridesmaids’).

Filmen har endnu ikke en dansk premieredato.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af