Se Tom Hiddleston og Elisabeth Moss i den nye teaser for ‘High-Rise’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Premieren på Ben Wheatleys filmatisering af J.G. Ballards roman ‘High-Rise’ nærmer sig med hastige skridt. Allerede på fredag rammer filmen – der har blandt andre Elisabeth Moss, Tom Hiddleston, Jeremy Irons og Sienna Miller på rollelisten – de britiske biografer.

Vi har tidligere fået et par fascinerende glimt af filmen i form af en teaser i december og en længere trailer i sidste måned. Og nu får vi endnu en syret teaser, formenlig den sidste inden premieren.

Ben Wheatleys (‘Sightseers’, ‘Kill List’) nye film er en dystopisk science fiction-lignende film om beboerne i et isoleret, højteknologisk luksushøjhusbyggeri i London i 1975. Tom Hiddleston spiller Dr. Robert Laing, der kommer i kontakt med flere af de andre beboere og ender i en situation, der medvirker til, at det kontrollerede mikrokosmos falder fra hinanden.

Det er endnu uvist, om ‘High-Rise’ får dansk premiere.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af