Seth Rogens ‘Sausage Party’ er bramfri pølsefest og fuck-overload – se den første trailer

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ordet pølsefest får en langt mere bogstavelig betydning, når du har set traileren til den nye animationsfilm ‘Sausage Party’. Seth Rogen og samarbejdspartner Evan Goldberg står bag og har tidligere arbejdet sammen på film som ‘The Interview’ og ‘This Is The End’ – og ligesom sidstnævnte indeholder ‘Sausage Party’ cremen af Hollywoods komikere: Kristen Wiig, Bill Hader, Danny McBride, Paul Rudd, Michael Cera, James Franco og Jonah Hill for blot at nævne nogle.

Og hvad har de så fundet sammen om? En historie om madvarer, der erfarer, hvad der rent faktisk sker, efter man er lagt i indkøbskurven og ender på skærebrættet – hvilket slet ikke lever op til deres sukkersøde forventninger om frihed. I stedet bliver man skrællet, flækket midt over og spist levende, og det vil pølsen Frank (Seth Rogen) advare resten af sine madvarevenner imod.

‘Sausage Party’ er ingen familiefilm om sjove agurker og nuttede babytomater, men består i stedet af bandende pølser og vagina-efterlignende pølsebrød. Det ligner ikke noget, man har set før.

‘Sausage Party’ får dansk premiere d. 18. august 2016.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af