Casper Christensen står bag ny komedie med Linda P, Roland Møller og Paprika Steen

Casper Christensen står bag ny komedie med Linda P, Roland Møller og Paprika Steen

Efter succesen med ‘Klovn’-filmene, hvor Casper Christensen og Frank Hvam som bekendt optræder foran kameraet, har de ytret ønske om at prøve lykken som manuskriptforfattere på andres projekter.

I USA har de således skrevet en kommende film med Sacha Baron Cohen, ‘The Lesbian’, og nu er det annonceret, at Casper Christensen – uden sin vante makker Hvam – har skrevet manuskriptet til en kommende dansk actionkomedie, ‘Undercover’, der lige nu bliver optaget.

Filmen handler om den elendige politibetjent Rikke, som ved juletid får til opgave at gå undercover for at transportere det vigtige vidne Mick til Fyn, før gangsterbossen Omar får fat i ham.

I rollen som Rikke får komikeren Linda P sin første hovedrolle på film, mens Roland Møller (‘R’, ‘Under sandet’) spiller Mick, og Ali Kazim (‘Adams æbler’) spiller Omar. På den stjernespækkede rolleliste ses også Paprika Steen som politichef, Casper Crump, Mia Lyhne og Carsten Bang.

‘Undercover’ instrueres af Nikolaj Peyk, der tidligere har skrevet film og tv som (‘Inkasso’ og ‘Jul på Vesterbro’) og nu debuterer som spillefilminstruktør. Filmen får premiere 24. november.

Læs også: Interview med Roland Møller – »Folk render med alle mulige historier om, at jeg stadig er voldelig«

Læs også: Interview med Casper og Frank – Alt for meget om kussetud

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af