Joseph Gordon-Levitt er whistleblower i første trailer til ‘Snowden’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den konspirationsfilosoferende og USA-kritiske filminstruktør Oliver Stone passer som fod i hose til en film om Edward Snowdens idealistiske kamp for frihed, og hans film om den eksilerede whistleblower, ‘Snowden’, har været særdeles imødeset.

Nu er den første trailer landet, og her ser man Joseph Gordon-Levitt spille den eftersøgte amerikaner, der offentliggjorde oplysninger om NSA’s ellers tophemmelige overvågning af store dele af kloden. Gordon-Levitt både ligner og lyder som den rigtige Snowden, der tidligere er blevet medieret i Laura Poitras’ ‘Citizenfour’. Han omgives af blandt andet Nicolas Cage, Shailene Woodley i rollen som kæresten Lindsay og Melissa Leo som tidligere nævnte Laura Poitras.

Stones’ finger på filmen er mærkbar allerede i denne første trailer, hvor computer- og videofiler fylder skærmen, mens den unge Snowden bliver mere og mere skræmt, efterhånden som han erfarer statens hemmeligheder.

‘Snowden’ får dansk premiere den 29. september.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af