Omar Shargawis dansk-arabiske ‘Al Medina’ har fået dyster og rå første trailer

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Omar Shargawis drama om blodhævn på Nørrebro, ‘Gå med fred Jamil’, og den personlige dokumentar ‘Fra Haifa til Nørrebro’ om farens rejse som flygtning var begge øjenåbnende indblik i miljøer, der sjældent bliver beskrevet på dansk film. I sin første fiktionsfilm siden netop ‘Gå med fred Jamil’ vender Shargawi nu blikket mod Medina i Mellemøsten.

‘Al Medina’ handler om dansk-arabiske Yusif (Shargawi selv), der sammen med sin kone Sarah (Sara Hjorth Ditlevsen) rejser til Medina i håb om at kunne starte en familie i sin fars hjemland. Men kulturforskelle og andre hverdagsudfordringer bliver hurtigt trængt i baggrunden, da Yusif bliver involveret i mordet på en gadedreng og står til fængselsstraf. Og i fængslet er folk som bekendt ikke specielt imødekommende over for børnemordere.

»I de år, jeg har arbejdet med Al Medina, har udgangspunktet været at undersøge, hvad der sker med et menneske, der mister al håb«, siger Shargawi om filmen i en pressemeddelelse. »Spørgsmålet er, om mennesket i så fald nogensinde kan finde ud af mørket og komme tilbage til lyset og troen på livet«.

Ondskaben cirkulerer om Yusif i denne første trailer til filmen, som får premiere 19. maj.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af