Wonder Woman, Batman og Superman taler ud: Se hele ‘Dawn of Justice’-ensemblet hos Conan O’Brien

Wonder Woman, Batman og Superman taler ud: Se hele ‘Dawn of Justice’-ensemblet hos Conan O’Brien

Late night-vært Conan O’Brien præsterede i sidste uge at få samlet en stor del af ‘Batman v Superman: Dawn of Justice’-holdet i sin sofa for at snakke om både tilblivelsen af og reaktionerne på filmen.

Gal Gadot, der af mange er blevet fremhævet som filmens højdepunkt i rollen som Wonder Woman, bliver af Conan forelagt kritikken fra tegneseriefans om, at hendes bryst var lidt for fladt til at portrættere superkvinden. »If you want to be original to the story, the amazons used to have only one breast«, fortæller Gadot, og med den information in mente er der vist ikke så meget at brokke sig over.

Der blev også snakket casting med Ben Affleck og Henry Cavill, men mere i relation til, hvordan de tog nyheden om at skulle spille superhelt. Ben Affleck var først bange for ikke at kunne portrættere Batmans oprindelseshistorie korrekt, hvortil filmens instruktør Zack Snyder forklarede ham, at denne udgave af Batman er »older, and he’s really fucked up and he’s broken down and he’s on the edge of moral bankruptcy!«. Og Henry Cavill missede faktisk opringningen med tilbuddet, eftersom han spillede et helt bestemt computerspil.

Se også Jesse Eisenberg fortælle om genitialer, Amy Adams’ girl crushes, og Conans temmelig morsomme teori om, hvorfor Batman og Superman er uvenner.

Det er påfaldende, at Conan slet ikke diskuterer den barske anmeldermodtagelse af filmen med ensemblet, og midt i al morskaben mistænker man unægteligt, at skuespillerne har betinget sig ikke at skulle forholde sig tilden negative buzz for at stille op i talkshowet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af