Adam Driver castet til Terry Gilliams 20 år gamle drømmeprojekt om Don Quixote

Adam Driver castet til Terry Gilliams 20 år gamle drømmeprojekt om Don Quixote

‘The Man Who Killed Don Quixote’ er ikke bare endnu én tilfældig tilføjelse til instruktør Terry Gilliams cv, det er et mangeårigt drømmeprojekt, der endelig bliver til virkelighed. Siden 1998 har han prøvet at få filmen i kassen med skiftende skuespillere, og nu begynder nye optagelser så til efteråret.

Gilliam har nu spædet til forventningerne med castingen af hele Hollywoods it-boy, Adam Driver. Driver skal spille over for Gilliams gamle Monty Python-frænde Michael Palin, der indtager rollen som selveste Quixote.

‘The Man Who Killed Don Quixote’ er en nyfortolkning af Miguel de Cervantes klassiker, hvor Toby, der er en arrogant forlægger og tidligere filmstuderende (og højst sandsynligt Adam Driver), finder en gammel film, han har lavet om Don Quixote, og bliver forbavset over, hvilken effekt den har haft på den by, den var filmet i.

Det lyder meget Gilliam’sk. Instruktøren har tidligere stået bag film som ‘Brazil’, ‘The Imaginarium of Doctor Parnassus’ og ‘Fear and Loathing in Las Vegas’, hvor det fantasifulde og nærmest psykedeliske er vigtige ingredienser.

Adam Driver er lige nu i Cannes’ med Jim Jarmusch ‘Paterson’, der er med i hovedkonkurrencen.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af