Alle Nicolas Winding Refns film – rangeret fra værst til bedst

Alle Nicolas Winding Refns film – rangeret fra værst til bedst

Han brød igennem som blot 26-årig med ’Pusher’ og med en provokerende fuckfinger til etablissementet, og siden har han taget skridtet op på den helt store internationale scene som en af sin generations mest uregerlige og respekterede filmkunstnere.

Han har opnået sin position i verdenseliten ved at lave film med en sjælden kompromisløshed. Og lidt som med Lars von Trier kan man lide hans film eller lade være, men man kan ikke se dem som mindre end udtryk for en radikal kunstners vision. Alle Refns film er interessante på hver deres måde, og langt de fleste af dem er vellykkede.

Men hvilken er egentlig den bedste? Hans seneste på engelsk eller hans første på dansk? På torsdag får Refns nye film, ’The Neon Demon’ med Elle Fanning, verdenspremiere på Cannes-festivalen, hvor også ’Drive’ og ’Only God Forgives’ så dagens lys.

Vi benytter anledningen til at kigge tilbage på Nicolas Winding Refns ni film – og komme med et bud på en rangering.

Annonce

9. ’Fear X’

Nicolas Winding Refn har kun én økonomisk fiasko på cv’et, og den var ved at sætte en brat stopper for hans karriere, men blev paradoksalt nok også et vigtigt reboot af instruktørens kunstneriske virke.

’Fear X’ gav Refn og producer Henrik Danstrup en personlig gæld på fem millioner kroner, hvilket var baggrunden for, at han satte sig for at lave to ’Pusher’-film mere i rekordfart, på papiret ’sikre’ succeser.

Samtidig er filmen – hans tredje og første på engelsk – den eneste, som Refn selv kalder mislykket. Og når man ser den i dag, må man give ham ret i, at det er den af hans film, der mindst forløser instruktørens ambitiøse vision – selvom der er masser af spændende takter i den.

John Turturro spiller Harry, en sikkerhedsvagt, hvis kone er blevet slået ihjel i kælderen på det butikscenter i Wisconsin, hvor han arbejder. Politiets opklaring trækker i langdrag, så han har viet sit liv til at opklare forbrydelsen. Hver aften ser han overvågningsbånd igennem i jagten på spor. Én dag kommer får han dog færden af en politimand, Peter (James Remar, Dexters far i ’Dexter’), som synes at være indblandet.

Første halvdel af filmen er et stemningsfyldt studie i Harrys sorg og hans besættelse af at få svar på det meningsløse mord, godt underbygget af Brian Enos musik. Men så snart Harry rejser til Montana i jagten på gerningsmanden, og filmen graver dybt i en fordækt konspiration, mister den dog fokus. Det er Refns mest Lynch’ske film, og mod slutningen graviterer den interessant mod det surrealistiske i en elevatorscene, der på en måde genspejles i ’Only God Forgives’.

Refn vender dygtigt den psykologiske thriller på hovedet og klipper for eksempel væk, da filmens centrale voldshandling finder sted. Men slutningen er antiklimatisk, og i sidste ende lander ’Fear X’ et lidt uforløst sted mellem psykologisk realisme og metafysisk surrealisme.

Soundvenue 1 / 9 Soundvenue