’Bad Neighbours 2’: Zac Efrons herligt afdankede frat boy er sært bevægende
Hvem skulle tro, at ’Bad Neighbours 2’, det filmiske svar på beer pong, kunne fremtvinge en mindre klump i halsen?
Okay, det handler stadig mere om hash, EDM og ølbong end om menneskelig indsigt og udsyn, men den tidslige afstand til originalens frat-fejde lægger bunden for en fin afsøgning af ungdommens uafværgelige udløbsdato.
Zac Efrons frat boy, Teddy, klynger sig fast til fortidens eskapader og stripteaser sig ind i 30’erne, mens hans venner indløser envejsbillet til de voksnes rækker. Han tror, at han kan blive boende med sin bedste buddy (Dave Franco), selv om han i mere end én forstand har lagt skørtejagten bag sig, er sprunget ud af skabet og har fået en forlovelsesring om fingeren.
Erkendelsen af, at Teddy ser sit livs bedste tid i bakspejlet, at ungdommens velmagtsdage er smuldret mellem hans fingre, giver en fin tematisk klangbund til den linde strøm af vulgariteter.
Dertil føjes en grovkornet tematisering af forholdet mellem sexisme og politisk korrekthed. Efrons afløser som nabotyran er Chloë Grace Moretz, der – apropos tidens gang – er blevet halvvoksen siden gennembruddet i ’Kick-Ass’, og som den frigjorte college-freshman Shelby lancerer hun et trodsigt sorority som modsvar til frat-festernes indgroede sexisme. Selvfølgelig en spytklat fra Seth Rogen og Rose Byrnes hjem.
Forældreparret er en simpel signatur fra at sælge deres hus, men det er vanskeligt at lukke aftalen, når naboerne ryger plantager af funky urter, støjer til den lyse morgen og torpederer husets facade med brugte tamponer, når først freden er forbi.
På mange måder udgør de en sværere modstander end Efrons brunstige mandeflok, fordi deres chikane ikke blot har bund i drikfældighed og sexlyst, men derimod vokser ud af en indignation over college-universets skævvridning: Frat-fyrenes patent på fester gør pigerne til genstande for glubske blikke, og i et af bofællesskaberne fører en trappe prydet med ordene »stairway to heaven« op til et bollerum.
I et patetisk – og temmelig morsomt – forsøg på at genvække fortiden slutter Zac Efron sig til pigeflokken, men også han må sande, at han ikke taler deres sprog. Da de bruger deres blodige tamponer som ammunition i krigen mod Rogen og Byrne frastødes han, men klukker senere bøvet, da Moretz spørger, om de skulle have brugt et arsenal af penisser i stedet.
Det er først, da han kasseres og slår pjalterne sammen med Rogen og co., at ’Bad Neighbours 2’ når sine komiske højder, for nok er sorority-vinklen skarp, men Moretz og hendes håndlangere blegner i direkte sammenligning med Efrons frat-djævel fra første film.
Den umage parring af Efron og Rogen er derimod en evig kilde til crazykomisk guld, både i form af deres fysiske kontrast – Rogen må finde malingen frem for at matche makkerens vaskebræt – og i absurde enkeltsituationer, som når de i fællesskab forsøger at flygte fra en garage ved brug af en airbag. Vigtigst af alt fornemmer man en oprigtig varme mellem de tidligere stridshaner, krigshistorikken og aldersforskellen til trods.
For det er forudsigeligt, at forgængerens succesformel genbruges skamløst, og de vamle punchlines spyes ud med rasende frekvens. Men det er forbløffende, at ’Bad Neighbours 2’ ikke blot morer voldsomt, men også formår at ramme et par ægte følelser undervejs.
Kort sagt:
’Bad Neighbours 2’ genbruger succesformlen fra den gedigne etter og rammer ofte plet i skydeteltet af sjofle college-jokes. Den store historie er dog, at den samtidig formår at bevæge i portrættet af Zac Efrons herligt afdankede frat boy.