Nicolas Cage og Blake Lively jages af hajer i to nye film – se trailerne

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Steven Spielbergs ‘Jaws’  har siden 1975 sat en skræk i livet hos de fleste, når det kommer til havets farligste rovdyr. Siden er den spidstandede kødæder blevet spoofet til uigenkendelighed på film, hvor både sandhajer (‘Sand Sharks’), blækspruttehajer (‘Sharktopus’) og flyvende hajer (‘Sharknado’) er kommet op til overfladen.

I 2016 kommer dog hele to film spækket med hajangreb, der tilsyneladende tages dybt alvorligt.

I den første film bliver Nicolas Cage fanget i det Fillipinske Hav, hvor han med sit mandskab må kæmpe mod sult, tørst og selvfølgelig de glubske hajer. ‘USS Indianapolis: Men of Courage’ er baseret på en autentisk historie om mændene på skibet, der efter at have afleveret de atomvåben, der skulle slutte Anden Verdenskrig, strandede i havet. Traileren lover stærke ‘Titanic’-vibes og storladent drama.

Hajene flokkes om Nicolas Cage og napper vist også lige et enkelt besætningsmedlem, og Blake Lively finder sig selv i nogenlunde samme situation i ‘The Shallows’.

Her spiller Lively den unge, smukke Nancy, der sorgløst surfer på bølgerne, indtil en hvid haj bider i hendes ben. Hun kæmper sig fri og bliver fanget på en lille stensats kun 180 meter fra kysten. Men hajen cirkulerer om hendes friske sår, og Nancy må bruge al sin kunnen til at slippe væk fra hajen og nå ind på land.

‘The Shallows’ har dansk premiere 18. august, mens ‘USS Indianapolis: Men of Courage’ endnu ikke har fået en premieredato.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af