Flere forsvarer Keira Knightley efter bashing: »Hun er den ægte vare«

Der blev ikke lagt fingre imellem, da instruktøren John Carney i et interview med The Independent fortalte åbent om sit syn på Keira Knightley, som havde hovedrollen i hans film ‘Begin Again’.

Kritikken var hård og personlig: »Du bliver nødt til ikke at være bange for at finde ud af, hvem du virkelig er, når kameraet ruller. Keiras ting er at gemme, hvem hun er, og jeg tror ikke, at du kan være skuespiller og gøre det«, sagde han.

Keira Knightley har endnu ikke selv kommenteret udtalelserne, men nu er andre filminstruktører røget til Twitter-tasterne for at forsvare skuespillerinden.

Mark Romanek, der instruerede skuespillerinden i ’Never Let Me Go’, skrev »Min oplevelse med #keiraknightley var aldeles spektakulær på alle niveauer. Jeg har ingen idé om, hvad den mand snakker om«. Han sluttede af med hashtagget #arrogantshithead.

Lorene Scafaria, instruktør på ‘Seeking a Friend for the End of the World’ støtter også op om Knightley: »Jeg er enig med Mark (Romanek, red.) Det var en glæde at arbejde sammen med Keira. Til stede og nem og virkelig, virkelig dygtigt til sit arbejde. Bare skøn«.

Instruktøren på ‘Say When’ Lynn Shelton meldte også klart ud, hvad hun mente om briten, og rundede af med et opmuntrende hashtag: »At arbejde sammen med #KeiraKnightley var fantastisk, fra start til slut. Hun er den virkelige vare. #Knightleylove«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af