Conan O’Brien spoofer ’Game of Thrones’ – giver den som mandlig Melisandre

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I den sidste særudgave af sit talkshow rundede Conan O’Brien Comic Con-konferencen i San Diego af med at smide klunset og give den som en mandlig udgave af Melisandre i en suveræn ’Game of Thrones’-spoof.

Inden O’Brien smider medaljonen, der skjuler hans sande ansigt bag ungdommens ynde, guides han ned ad sit hotels gange af en overemsig piccolo spillet af Andy Daly (en underkendt komiker med speciale i det frejdigt øretæveindbydende – se blandt andet ’Eastbound & Down’). Da han endelig får afbrudt Dalys uendelige talestrøm og smækket sin dør, smider han lig Melisandre sin medaljon og går til køjs i sine sande kødelige klæder – uden en trevl på kroppen.

Så let slipper han dog ikke for Daly, der vender tilbage med alt fra toiletruller til Toblerone fra sit »private lager«. Se hele klippet ovenfor.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af