Før ’Vice Principals’: Otte enestående Danny McBride-klip, der understreger hans rablende talent

Danny McBride er langt om længe tilbage i serieuniverset, når han kæmper om jobbet som rektor på den lokale highschool i ’Vice Principals’. Men før den nye HBO-serie kalder, bør man hygge sig med nogle af komikerens mange stjernestunder. Fra filmen, Will Ferrell forelskede sig hovedkulds i, til rollerne som Tenacious D-roadie, flyvende dj og – selvfølgelig – Kenny Powers.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Kenny Powers køber K-Swiss

»Konnichi wa bitches!«

McBrides mest ikoniske rolle er som den bundegoistiske og storskrydende eks-baseballstjerne Kenny Powers fra HBO-serien ’Eastbound & Down’. Mange forventer, at ’Vice Principals’ er den lindrende medicin, der skal hele afsavnet, men Powers vil altid stå som et komisk højdepunkt i både McBrides karriere og komikkens historiebøger.

Ved siden af serien fik Powers’ kærlighed til sporten, spillet (og pengene) ham til at købe skomærket K-Swiss og blive Mother Fucking Chief Executive Officer. Han hyrer virkelighedens sportsstjerner som Mat Cassel og fitnessguruen Jillian Michaels til at stå for HR og marketing, og så prøver han ihærdigt at få Michael Bay til at indspille en K-Swiss-biopic, hvor Powers bliver omdannet til en transformer.

Kenny Powers er lige så fyrig, ubehøvlet og visionær som altid, når han giver K-Swiss et nyt image med en cologne, der lugter af erigeret lem, og lancerer nye produkter med høj halskrave og far-jeans a la Steve Jobs.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Hjemløs sexmagnet i ’Drillbit Taylor’

McBride besidder så overbevisende en udstråling og selvtillid, at han snildt kan få en hjemløs mand til at blive sexsymbol, rollemodel og rockstar.

Som Don i ’Drillbit Taylor’, der er forfattet af Seth Rogen, cementerede han sit talent, særligt i denne sekvens, hvor han i en lidet flatterende stilling fortæller om sin sexappel, mentor-status og belærer børn om, hvorfor John F. Kennedy blev skudt. Don har bedre stilsans end de fleste hjemløse og ved, at man får pengene hjem ved at vise godterne frem på motorvejen.

Der er lidt af Kenny Powers’ selvtillid, lidt af ’Pineapple Express’-Reds venlige sind og en hel del af McBrides signaturhumor i det lille klip.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Fred Simmons besøger Conan

McBrides gennembrud kom i 2008, efter Will Ferrell og Adam McKay fik tilsendt en film med navnet ’The Foot Fist Way’. Det var en to år gammel film, hvor McBride spillede taekwondo-instruktøren Fred Simmons, og Ferrell var så begejstret, at han sørgede for filmens distribution.

Udover at blive McBride og hans skrivemakker Jody Hills egentlige gennembrud fik ’The Foot Fist Way’ også introduceret den hovmodige og overambitiøse Fred ’King of the Demo’ Simmons, der som en del af marketingen for filmen besøgte Conan O’Brien. In character lader McBride sig interviewe af Conan, mens Will Ferrell ser med fra sidelinjen og kæmper for at holde pokerfjæset.

Den noget medieuvante Simmons fremviser også sine egne og elevernes talenter, når han sparker træplader i to dele og knækker cement med sin albue.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Roadie for Tenacious D

Tenacious D har just optrådt på Roskilde Festival, og måske havde de Danny McBride med på tour. De er i hvert fald begge starstruck over Sebastian the Roadie, en rock’n’roll-banger med cowboyhat og flettet skæg, som Danny McBride gør til en både lattermild bamsefar og dybt foruroligende skikkelse.

Jack Black og Kyle Gass er faktisk så vilde med Sebastian, at de dedikerer en sang til ham og indspiller en dertilhørende musikvideo. Her lader McBride følelserne råde og tårerne trille, efterhånden som han erfarer, at ingen klapper af hans arbejde, og pigerne kun giver blowjobs for at få backstage-passes.

Men Tenacious D’s opfattelse af McBrides Sebastian skifter hurtigt, efter sidste ekstranummer er lydt.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Håbløs teenager i ’All The Real Girls’

David Gordon Greens romantiske drama ’All The Real Girls’ blev den dengang 27-årige Danny McBrides første spillefilmrolle, og den godhjertede, halvdumme Bust-Ass var filmens sublime comic relief.

I en, desværre fraklippet, scene, overfalder Bust-Ass filmens hovedperson Paul i glad fuldskab, men da Paul bliver vred på sin berusede ven, bryder Bust-Ass sammen i en overfølsom, langtrukken og fantastisk underholdende scene. Summen af ordene »dude« og »man« kan ikke tælles på én hånd, og da McBride går i falset (»man I’m going home!«), er det nærmest umuligt ikke at klukke bare en lille smule.

Green og McBride har siden arbejdet sammen på ’Your Highness’, ’Pineapple Express’ og ’Eastbound & Down’, og mens Bust-Ass ved en bil krænger sit hjerte ud om sit manglende sexliv og trang til at kaste op på sig selv, står det klart, at et smukt samarbejde var grundlagt.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Danny McBride lærer at stå på skateboard

Har du nogensinde haft brug for at afreagere, løsrive dig fra hverdagens trummerum og bryde ud af lænkerne, der holder dig tilbage? Så kan skateboarding være en frigørende aktivitet. Hvis du spørger Danny McBride.

I en kortfilm, han har lavet med Jody Hill, vælger McBride at pjække fra arbejde, sige fra over for autoriteterne og bevise sit værd som mand ved at chille på sit skateboard. Som altid er selvtilliden i top og evnerne i bund, men det stopper ikke den klarsynede McBride fra at brede sit budskab.

Husk McBrides ord: »Don’t be a slave«.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Diskuterer monstergenitalier behind the scenes

Som sagt mødtes McBride og David Gordon Greens veje igen, da de indspillede middelalderkomedien ’Your Highness’ med Green i instruktørstolen og McBride som manuskriptforfatter og hovedrolle.

I en spoof på de ofte selvhøjtidelige og stort anlagte behind the scenes-featuretter taler de om tilblivelsen af filmens kreaturer og væsener. Green har inviteret McBride til at se på varerne og få hans vision for monstrene. Helt specifikt er McBrides krav til størrelsen på deres kønsdele svær at tilfredsstille. Hvorfor er minotaurosens penis omskåret? Kan vi putte en rigtig penis ind i monsterets? Kan vi ikke få et barn til at ryge hash og styre en dukke?

CGI og dick-jokes mødes i en underholdende herlighed.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. Animeret SHOTTASoCo-musikvideo

Det sidste seværdige Danny McBride-video er muligvis også det mest absurde, vi længe har set fra en komikers hånd. I samarbejde med whiskymærket Southern Comfort har han og Jody Hill lavet en reklame/musikvideo, som er latterligt morsom.

I den animerede video, der vækker minder, om dengang ’Second Life’ var en ting, ser vi en ørn støde på Danny McBride i klubben, inden han selv svæver ud i verden som liveaction-figur. Du har med garanti aldrig fået McBride sådan før, når han oppustet flyver gennem land og rige på vej mod klubben, baren og et shot Southern Comfort (shot of Southern Comfort = Shot-a-so-co, get it?).

Er der et potentielt club-hit, vi har misset her?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af