HBO bekræfter: Ottende sæson af ‘Game of Thrones’ bliver den sidste – åbner døren på klem for spin-off-serie

HBO bekræfter: Ottende sæson af ‘Game of Thrones’ bliver den sidste – åbner døren på klem for spin-off-serie

Der var ikke efterladt megen tvivl om, at ‘Game of Thrones’ lakker mod enden, da successeriens to hovedforfattere, David Benioff og D.B. Weiss, i foråret fortalte, at de højst sandsynligt kun ville lave 13 episoder til efter sjette sæson, gerne fordelt over to korte sæsoner.

Ifølge Indiewire har HBO nu endeligt bekræftet, at eventyret slutter med sæson 8, som lander på et tidspunkt i 2018. Imens det er fastlagt, at syvende sæson kommer til at bestå af syv episoder, er det endnu ikke sikkert, hvor mange episoder, den ottende sæson vil strække sig over.

»Vi tager så mange, som de (Benioff, Weiss, red.) vil give os«, har HBO’s såkaldte ‘president of programming’, Casey Bloys, udtalt under et pressemøde. Bloys havde gerne set serien fortsætte helt til en tiende sæson, og adspurgt om muligheden for én eller flere spin-off-serier var han bestemt ikke afvisende:

»Det er ikke noget, jeg er modstander af, men det skal give mening i kreativ henseende. Jeg er åben over for det. Drengene (Benioff, Weiss, red.) er ikke imod det, men der er ikke nogen konkrete planer«.

Sæson 7 får premiere næste sommer.

Læs også: Conan O’Brien spoofer ‘Game of Thrones’ – giver den som mandlig Melisandre

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af