Channing Tatum skal spille havfrue i Disneys ‘Splash’-remake

Channing Tatum skal spille havfrue i Disneys ‘Splash’-remake

Der er sjældent meget originalitet involveret, når Disney kaster sig ud i de storstilede og CGI-tunge remakes (tænk bare på ‘101 i levende live’ og ‘Junglebogen’. Gys!), men deres genindspilning af 80’er filmen ‘Splash’ har skruet helt op for selvironien, efter filmens producer Brian Grazer hørte en af castmedlemmernes geniale idé.

Den originale halvskøre rom-com fra 1984, der blev instrueret af Ron Howard og produceret af Grazer, lancerede både Daryl Hannah og Tom Hanks karrierer med historien om en mand, der som barn blev reddet fra druknedøden af en havfrue. Da han møder hende igen som voksen, bliver han hovedkuls forelsket uden helt at vide, hvad han roder sig ud i.

Ifølge Deadline, fik den castede Jillian Bell (den gnavne roomie og druglord fra ’22 Jump Street’) så den idé at bytte rollerne om – og den blev godtaget. Dermed skal Channing Tatum altså spille mermaid (eller merman, som Zoolander ville sige det) over for den menneskelige Bell, og det er umiskendeligt en forfriskende tilgang til de fortærskede Hollywood-remakes.

Hvornår Channing Tatums havmand plasker sig ind på det store lærred, er der intet nyt om, men hvis den lander samtidig med Disneys remake af sin egen ‘The Little Mermaid’, så vil underholdningsværdien være fuldt ud forløst.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af