Duffer-brødrene om ‘Stranger Things’ sæson 2: »Vi har ikke glemt Barb«

Duffer-brødrene om ‘Stranger Things’ sæson 2: »Vi har ikke glemt Barb«

Hvis du ikke har set hele første sæson af Netflix-serien ‘Stranger Things’, er det værd at klikke væk nu, og vil du slet ikke vide noget om den nye sæson, er det klogest at gøre samme.

Selvom det ikke er officielt, at ‘Stranger Things’ får en anden sæson, så taler brødrene bag serien, Matt og Ross Duffer glædeligt om den anmelderroste fanfavorits nye eventyr – altså med hypotetiske klammer omkring. De er sågar begyndt at tease for en ny sæson, der vil forblive i det samme univers med de samme karakterer.

I et interview med IGN var det især to helt specifikke karakterers fremtid, der blev spurgt ind til. Nancys veninde Barbara, der forsvandt ved en swimmingpool tidligt i sæsonen og til sidst blev fundet død i ‘The Upside Down’ er en af dem. Hendes forsvinden synes besynderligt ignoreret af lokalsamfundet og hendes skæbne næsten ubærlig. Kunne hun måske vende tilbage og få en chance til?

»Jeg kan ikke se det ske« siger Matt Duffer i interviewet. »Men Barb vil ikke blive glemt. Vi vil sørge for, at retfærdigheden sker fyldest for Barb. Folk bliver meget frustrerede, forståeligt nok, over at byen ikke rigtig lader til at håndtere Barbs forsvinden. Men alt det sker. Vi har bare ikke brugt skærmtid på det«.

Ligeledes var den hurtige og effektive affejning af seriens menneskelige skurk Dr. Martin Brenner også et emne, der lå brødrene på sinde.

»Jeg vil sige, at hvis vi skulle dræbe Brenner… hvis jeg var en del af publikummet, der ser serien, hvis det var hans død, ville det være svært utilfredsstillende for mig« siger Matt Duffer og uddyber: »Han ville fortjene meget mere end den slutning. Så ja, der er mulighed for at se ham igen«.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af