Farvel Willy Wonka: Det komiske geni Gene Wilder er død

Farvel Willy Wonka: Det komiske geni Gene Wilder er død

For en nyere generation var skuespilleren Gene Wilder måske mest kendt som en lidt flabet meme, men skuespilleren har siden filmdebuten i 1967 fået utallige seere til at skraldgrine af ham og nyde hans underfundighed. Igår eftermiddag amerikansk tid offentliggjorde Wilders familie, at den 83-årige skuespiller var død af komplikationer som følge sin Alzheimers-sygdom.

Wilder startede sin karriere på de skrå brædder på Broadway, men den fik raketfart, da han mødte instruktøren Mel Brooks og indledte et filmisk partnerskab. I 1967 indtog han rollen som Leo Bloom i Brooks’ ‘The Producers’ (på dansk ‘Forår for Hitler’), og siden hen har han medvirket i flere af Brooks’ uforglemmelige komedier, herunder nogle af filmhistoriens bedste. Som den hurtigste gunslinger Waco Kid i ‘Sheriffen skyder på det hele’ (1974) og den gale og excentriske videnskabsmand i ‘Frankenstein junior’ (1974), som han også skrev med Brooks.

Det store gennembrud kom for Wilder i 1971 som Willy Wonka i Mel Stuarts filmatisering af Roald Dahls historie om ‘Charlie og Chokoladefabrikken’, der på engelske fik titlen ‘Willy Wonka & the Chocolate Factory’. En film der for alvor viste Wilders rå talent og hans forkærlighed for det maniske og neurotiske, der fik Gene Wilder til at mænge sig med filmhistoriens mest betydelige humorister.

Siden både skrev, instruerede og medvirkede han i film som ‘The Adventures of Sherlock Holmes’ Smarter Younger Brother’ og ‘The World’s Greatest Lover’ (hhv. 1975 & 1977). De sidste år af sit liv trak han sig tilbage og deltog kun sporadisk i tv-film. Hans sidste rolle var i 2015 i børneprogrammet ‘Yo Gabba Gabba!’, men den mest mindeværdige rolle i de senere år var hans gæsteoptræden i mr. Stein i ‘Will & Grace’, som indbragte ham hans i alt fjerde Emmy, selvom han kun spillede med i to afsnit.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af