HBO’s ‘High Maintenance’ viser potdealerens mærkværdige arbejdsdag – se første trailer

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»I just kinda bike around and, uh, people call me and then I bring them weed«.

Den beskrivelse er særdeles passende, når man skal forklare, hvad den den succesfulde webserie ‘High Maintenance’ handler om. Webserien fik for fire år siden så meget medvind på nettet, at HBO samlede den op for at lave til en af deres egne originals, og nu får serien dansk premiere i september.

Serien er forfattet af parret Katja Blichfeld og Ben Sinclair, hvor af sidstnævnte også spiller hovedrollen som dealeren The Guy, der i kraft af sit job møder mange mærkværdige, skæve og indimellem helt normale mennesker, der alle har det tilfælles, at de har brug for at koble af med marihuana en gang imellem.

Sæsonen består af seks afsnit, alle fra Sinclair og Blichfelds hånd, og det første møde synes måske mere eksistentielt end underholdende, men hvis HBO’s ‘High Maintenance’ er bare halvt så vellykket som dens ophav, så har vi en underholdende sæson i vente.

‘High Maintenance’ får premiere på HBO Nordic den 17. september

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af