Den var så hypet, men alligevel er det tilsyneladende gået galt. ’Suicide Squad’, der er baseret på DC Comics-tegneserien af samme navn, ligger på elendige 26% på Rotten Tomatoes, der samler positive og negative anmeldelser på film, og vores egen anmelder var heller ikke begejstret. Filmen, hvori en flok af de værste superskurke tvinges til at arbejde sammen, solgte mange billetter i sin åbningsweekend i USA, men siden er billetsalget faldet med 67%, hvilket er rekord. Men hvor gik det galt for en film med Will Smith, Jared Leto og Margot Robbie (Ben Affleck i en lille rolle som Batman)?
Vi går grundigt til værks og undersøger sagen ved at vurdere samtlige de vigtigste superskurke (og en enkelt superhelt) i filmen.
Amanda Waller
Uden den højtstående og benhårde embedsmand Amanda Waller var der ingen film. Det er hendes idé at tvinge arresterede skurke til at bruge deres kræfter mod endnu værre skurke.
I tegneseriernes verden har Waller optrådt som både antagonist og protagonist og er derfor bedst kendt som en antihelt, der af og til hjælper superheltene. Hun er en hensynsløs, manipulerende og super intelligent embedsmand, der vil gøre alt, hvad der står i hendes magt for at holde verden sikker fra trusler med superkræfter. Dette indebærer The Suicide Squad, men ”The Wall” har også givet grøn lys til endnu mere etisk tvivlsomme projekter, som eksempelvis at klone Batman!
Hun er heldigvis også én af filmens klart bedste karakterer og bliver spillet tilpas hårdhudet af Viola Davis. Hun fremstår som en selvsikker og dødsensalvorlig power-lady og hendes kolde mimik og truende bemærkninger, giver hende så meget pondus, at det virker sandsynligt, at hun kan tæmme en håndfuld banditter og få dem til at makke ret.
Batman
I foråret så vi for første gang Ben Affleck i rollen som Batman, og han stjal alle scenerne i ’Batman v Superman: Dawn of Justice’ med sin vrede, brutale og alkoholdrikkende version af superhelten.
I ’Suicide Squad’ har de fleste af skurkegruppens medlemmer det tilfælles, at de er blevet sat i fængsel af Batman, og deres fangst bliver vist i ganske underholdende flashbacks.
Batfleck bliver ved med at imponere, og selv om han kun optræder på lærredet i ganske få minutter, leverer han en af filmens bedste action-scener, hvor han under en biljagt roder rundt på taget af Jokeren og Harley Quinns neon-belyste og toptunede superbil.
Det er den til dato mest visuelt interessante udgave af Batman på et filmlærred, og scenerne, hvor han fanger Dead Shot og Harley Quinn, er overraskende rørende og opfindsomme.
Deadshot
Will Smith afleverer en nogenlunde stabil skuespilpræstation som lejemorderen Deadshot, men her er castingen alligevel gået galt.
Floyd Lawton, som er Deadshots borgerlige navn, har altid været hvid som sne og bliver ofte afbilledet som en smuk og elegant mand med et veltrimmet overskæg. Derfor fungerer det ikke at få Will Smith til at spille action-Smith, som han plejer, og endda tilføje et åndsvagt sort-og-sej-fyr-tema, der indebærer hiphop-musik og diamantøreringe.
Hans kostume er virkelig fedt, men Deadshots kendetegn (den faretruende maske med indbygget sigtemekanisme) kommer så sjældent på, at det aldrig føles som andre end Will Smith, simpelthen fordi at det kun er hans ansigt, vi ser.
I tegneserierne er Deadshot også en noget mere psykisk ustabil fyr, som ikke har problemer med at dræbe andre mennesker og som bliver rasende, hvis han ikke rammer sit mål (hvilket er sket én gang, og målet var selvfølgelig Den mørke ridder aka Batman).
Lawton har en mørk fortid og har blandt andet dræbt sin bror ved et uheld. Derfor bliver han oftest skildret som en lejemorder, der er frygtløs, men kun fordi, at han inderst inde gerne vil dø. Sammenlignet med de kvaler, virker Smith-Shots jeg-savner-min-datter-historie altså ret tam og sukkersød.
Rick Flag
I DC-universet har Rick Flag været tre personer – en far, hans søn og sønnesønnen. Alle har ledt The Suicide Squad, og det gør filmens version også.
Men skurkepatruljen har nok aldrig set en så kedelig og vattet udgave af den ellers seje soldat. Svenske Joel Kinnaman (’RoboCop’, ’House of Cards’) viser endnu engang, at han ikke er andet end et pænt ansigt og leverer kedeligt og generisk skuespil, som han plejer.
Flag får ikke lov til at vise sit værd som kampsoldat, og hans evner til at få en gruppe mennesker til at arbejde sammen ligner noget, han har støvet op på en slap pædagoguddannelse.
I de fleste tegneserier er Flag iført en karakteristisk stramtsiddende gul T-shirt med høj hals, der nøje markerer hver eneste svulstige muskel på hans krop. I filmudgaven af ’Suicide Squad’ ligner han et hvert andet medlem af en hvilken som helst indsatsstyrke i en farveløs uniform, som slet ikke fanger superheltelooket fra tegneserierne.
Enchantress/Dr. June Moone
I filmen er Rick Flag kærester med Dr. June Moone, som er besat af filmens hovedskurk, Enchantress. Flag og Moones forhold får dog så lidt skærmtid, at man aldrig rigtig føler eller forstår gnisten i mellem dem.
Til gengæld passer Cara Delevinges skuespilpræstation ret godt med Kinnamans, da den er ganske intetsigende og kedelig. Som Dr. Moone ligner hun, når hun spiller bedst, en dårlig skuespiller, som har fået at vide, at hun skal spille bange.
Bedre fungerer hendes mørke alterego. Det ser fedt ud, når hun forvandler sig til Enchantress, og CGI-effekterne bag hendes mørke magi fejler intet.
Men hvor skurkinden i tegneserien oftest er fremstillet som en sexet, vulgær og dragende superheks med kæmpe babser, fremstår Cara Delevinge nærmere som en uvasket, sur og trodsig emo-teenagepige, der har set ’Eksorcisten’ ti gange for meget.
Det er spøjst, da Delevinge jo ellers er kendt for at være en yderst sexet supermodel, så skylden ligger højst sandsynligt på David Ayer og hans costume-designers skuldre.
Harley Quinn
Lidt bedre går det for Margot Robbie, der leverer en holdbar præstation som Jokerens førstedame Harley Quinn. Filmens bedste scener er udelukkende dem, som fortæller Harley og Jokerens vanvittige kærlighedshistorie, der både er skør, sexet, uhyggelig og endda romantisk.
Det er dog en ret poleret og sød udgave af Harley, som Robbie leverer, og hun bliver oftest fremstillet som et kønt, men overfladisk sexobjekt.
Sådan fremstår karakteren ikke i sin oprindelige form, og den første version af Harley Quinn, som vi så i den legendariske animationsserie ’Batman: The Animated Series’ (1992-1995) var langt mere forskruet og faretruende.
I ’Suicide Squad’ bliver hendes sindssyge primært understreget ved, at hun selv eller filmens andre karakterer siger, at hun er skør. Vi kunne godt have brugt én eller flere blodige scener, der kunne vise, hvor syg i hovedet hun egentlig er. Ligesom da Heath Ledgers Joker fik en kuglepen til at forsvinde i ’The Dark Knight’ (2008) ved hjælp af en fjendes pandebrask.
Jokeren
Den efterhånden legendariske rolle som den vanvittige massemorder fylder Jared Leto ud med stor tilfredsstillelse.
Hans version af psykopatklovnen ligner dog langt fra den beskidte og anarkistiske enspænder, som Heath Ledger upåklageligt fremtryllede i ’The Dark Knight’.
Letos Joker læner sig langt mere op ad Frank Millers tegneserieversion af Jokeren, som har en ekstremt narcissistisk og seksuel fremtoning. I Millers utvivlsomt bedste Batman-tegneserie ’The Dark Knight Returns’ (1986) antydes det endda, at Jokeren på foruroligende vis er forelsket i Batman.
Millers Joker er både set i hvidt jakkesæt og med store tatoveringer, hvilket han også gør i ’Suicide Squad’. I filmen virker Jokeren både dragende, faretruende og totalt uforudsigelig og er lidt af et visuelt vidunder med sit neongrønne hår og grills i hele kæften.
I tegneserieverdenen er Harley Quinn ulykkeligt forelsket i Jokeren, der udelukkende misbruger hende og hendes kærlighed til ham.
I ’Suicide Squad’ er Jokeren dog mindst ligeså forelsket i Harley, som hun er i ham, og overraskende nok klæder det Jokeren, at vise passion for et andet menneske, der er lige så gak som ham selv. Han og Harley må nu sættes på tronen som superskurkenes Romeo og Julie.
Killer Croc
Waylon Jones aka Killer Croc har aldrig set mere dum og kedelig ud, end han gør i ’Suicide Sqaud’. Skurken, der er født med en forfærdelig sygdom, som får ham til at blive mere reptil end menneske, jo ældre han bliver, har i sin tegneseriekarriere virkelig fremtrådt i nogle faretruende og bestialske versioner.
Hans nye udseende, hvor han efterhånden ligner mere en monsterkrokodille end en mand, ligesom i ’Arkham’-computerspilserien, er klart det bedste og mest frygtindgydende look til skurken.
Desværre er han i ’Suicide Squad’ skildret i en grim og ufrivillig komisk menneskelignende form, og af uforklarlige årsager er han blevet iført verdens grimmeste hættetrøje
Croc har ingen funktion i filmens handling udover at have en særdeles god kastearm hen mod slutningen. I de fleste af filmens scener står han bare ved siden af dem, der snakker, og ser dum ud. I filmens mest tåkrummende og elendige scene, hvor alle skurkene pludselig sidder og hygger på en bar, laver han endda en joke om hans eget grimme udseende, hvilket kun får ham til at fremstå som endnu mere latterlig.
El Diablo
Personaen El Diablo har været tillagt flere forskellige karakterer i DC-universet, og i ’Suicide Squad’ er det den nyeste udgave, den kriminelle mexicaner Chato Santana, som skildres.
Han kan fremmane og skyde med ild bedre end Pokémon-dragen Charizard, men alligevel brænder han aldrig helt igennem.
Han ser farlig ud med sin dødningehovedtatovering i fjæset og fremstår visuelt lige så badass som tegneseriens version, men hans forhistorie er dårligt fortalt.
El Diablo sidder i spjældet, fordi han i et raserianfald kom til at grille hele sin familie ihjel. Det er en ret mørk forhistorie, som desværre falder fuldstændig til jorden, da filmen ikke sætter nok tid af til at fortælle den.
Vi ser bogstavelig talt bare et flashback, hvor han klapper sin mexicanske kone i røven ved middagsbordet, hvilket fører til et skænderi, der får El Diablo til at brænde hele hytten af inklusiv kone og børn. Det virker ufrivilligt komisk.
Katana
Den japanske sværdfægter Tatsu Yamashiro må siges at have deltaget i én af verdenshistoriens bedste trekantsdramaer. To brødre forelsker sig i hende og til trods for, at hun er interesseret i dem begge to, beslutter hun sig og gifter sig med sin yndlingsbror.
Det er den anden bror langtfra tilfreds med. Han får fingrene i et magisk samuraisværd og dræber både sin bror og de to børn, han har fået sammen med Tatsu.
Det er Tatsu til gengæld heller ikke tilfreds med og dræber den onde bror. Alt, hun har tilbage, er nu det magiske sværd, som har indkapslet sjælen fra sin afdøde mand. Hun beslutter sig for at drage til Amerika, kalde sig Katana og slås i retfærdighedens navn.
Det er en skøn superhelteoprindelse, som igen slet ikke får nok opmærksomhed i ’Suicide Squad’. Man kommer højst til at fnise lidt, da det på få sekunder bliver forklaret, at hendes mand bor inde i hendes sværd. Visuelt ligner hun bare en lille japansk pige, som skal til maskebal, og hun har nærmest ingen replikker i filmen.
Boomerang
Til sidst er der Boomerang, der heldigvis har fået tegneserie udgavens latterlige kaptajn-titel amputeret.
Boomerangkasteren har modsat mange af de andre DC-karakterer for det meste været rimelig uinteressant og dum at se på. Så uden at sige hverken for meget eller for lidt leverer Jai Courtney en af de mest underholdende og sjove inkarnationer af den australske skurk.
I ’Suicide Squad’ får vi en meget realistisk version af karakteren, hvilket fungerer fint. Han virker bare ikke særlig faretruende. Boomeranger er ikke særlig skræmmende, og de mest interessante versioner af Boomerang i tegneserierne har været dem, hvor der også er blevet drysset lidt superkræfter på skurken.
I ’Suicide Squad’ er det vildeste, han gør, egentlig bare at kaste en boomerang med indbygget kamera.
Til gengæld understreges det fint, at han oprindelig er én af superhelten The Flash’ ærkefjender med en cameo-optræden fra Ezra Millers version af superhelten. Millers The Flash kan vi glæde os til at se mere til i den kommende ’Justice League’-filmatisering.