Soundvenue Forpremiere: Oplev den mest twistede datingfilm nogensinde, ’The Lobster’ med Colin Farrell

Soundvenue Forpremiere: Oplev den mest twistede datingfilm nogensinde, ’The Lobster’ med Colin Farrell

Forestil dig, at du er single og bliver indlogeret på et hotel med andre singler. Forestil dig så, at du har 45 dage til at finde en partner. Og forestil dig så endelig, at du bliver forvandlet til et dyr og sluppet fri i skoven, hvis det ikke lykkes dig!

Det er et absurd scenarie, som ikke desto mindre er udgangspunktet for ’The Lobster’ med Colin Farrell (med en af karrierens bedste præstationer), Rachel Weisz, John C. Reilly, Léa Seydoux og Ben Whishaw på rollelisten.

Filmen er en sorthumoristisk dystopi og en af de mest originale film, der er lavet på engelsk i de senere år. Den er instrueret af Yorgos Lanthimos, der tidligere stod bag ’Dogtooth’, og som her præsenterer et skævt, konstant uforudsigeligt univers med sine helt egne regler og en foruroligende allegori over, hvad det vil sige at være single i det moderne samfund.

’The Lobster’ vandt juryprisen på Cannes-festivalen, har i det hele taget fået svimlende gode internationale anmeldelser, og nu kan du være blandt de første til at se filmen på et biograflærred i Danmark, når vi inviterer til forpremiere 23. august i Grand Teatret i København.

Køb billet HER.

Soundvenue Forpremiere
Grand Teatret
23. august 21.30

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af