Stadig håb for ’Louie’ – men det har lange udsigter

Stadig håb for ’Louie’ – men det har lange udsigter

Der har været stille fra hovedpersonen selv, men nu løfter en af hans samarbejdspartnere en del af sløret for, hvor optimistiske vi kan tillade os være for at vi nogensinde får nye afsnit af en af verdens serier overhovedet ’Louie’ af komikeren Louis C.K.

»Mit håb for ’Louie’ er, at når han (Louis C.K., red.) går ind i en ny fase i sit liv – og jeg aner ikke, hvad det betyder, måske når hans børn bliver ældre eller han bliver forelsket, whatever – at han så har en indgang til at lave flere afsnit«, siger John Landgraff, der er network-direktør for FX, der sender ’Louie’, til deadline.com

’Louie’ er en semi-biografisk serie, og Louis C.K. er kendt for at bruge store dele af sit eget liv i sin serie og standup. Men hvis vi skal vente på, at hans børn bliver ældre, har det lange udsigter med flere selvbiografiske afsnit fra mesterens hånd.

Og noget kunne tyde på, at Landgraf har ret. Louis C.K. har selv tidligere sagt, at han ikke har mere ’Louie’ i sig for tiden, men har aldrig officielt lukket døren for serien, der fik sin seneste sæson i 2015.

Louis C.K. fokuserer for tiden på at producere andres tv-serier, efter at fiaskoen med hans hjertebarn ’Horace & Pete’ bragte ham på fallittens rand, så det kunne godt tyde på, at han først har råd til flere con amore-projekter, når hans finansielle problemer er ude af verden.

I mellemtiden kan vi glæde os til, at Louis C.K. optræder i Forum i København næste lørdag.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold