Tv-serie om Jay Z og Damon Dash’ kontroversielle Roc-A-Fella Records på vej

Tv-serie om Jay Z og Damon Dash’ kontroversielle Roc-A-Fella Records på vej

Nu får vi muligvis fortællingen om grundlæggelsen af Roc-A-Fella Records, der er en indgroet del af hiphop-historien, fordi selskabet har været med til at skabe stjerner som Jay Z og Kanye West.

Damon Dash, der var med til at grundlægge selskabet i 1995, har slået sig sammen med produceren Lemuel Plummer, og de to vil nu lave en tv-serie, der fortæller, hvordan Dash sammen med Jay Z og Kareem Burke grundlagde Roc-A-Fella Records.

»Det handler ikke om musikken, man hører. Det handler om, hvad der foregik bag kulissen, en historie der aldrig er blevet fortalt«, lover Plummer i et interview med deadline.com.

Det kan blive en eksplosiv omgang, når man ser på selskabets historie. Det var her, Jay Z udgav sit debutalbum ’Reasonable Doubt’ i 1996, og senere var selskabet også med til at gøre Kanye West til superstjerne ved at udgive hans debutalbum ’The College Dropout’ fra 2004.

Spændingerne steg dog mellem grundlæggerne, der endte med at gå hver til sit, og pladeselskabet, der engang var et af de mægtigste i hiphop-branchen. Teknisk er firmaet ikke lukket, men det har ligget helt stille, siden Jay Z udgav sit seneste album ’Magna Carter’ på selskabet i 2013.

Serien har endnu ingen premieredato.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af