‘Fifty Shades of Grey’-opfølger på vej – se teaseren til ‘Fifty Shades Darker’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Efter at filmatiseringen af E.L. James’ ‘Fifty Shades of Grey’ blev en massiv publikumssucces sidste år, gik produktionen af de to efterfølgende film straks i gang.

I aften får vi den første officielle trailer, men inden da er der blev frigivet en teaser, som uden at fortælle forfærdeligt meget alligevel lægger kimen til, hvad fans kan forvente sig af efterfølgeren. For dem, som ikke er bekendt med bøgerne, kommer ‘Fifty Shades Darker’ til at handle om, hvordan Christian Grey kæmper med fortidens indre dæmoner, mens Anastasia skal konfrontere sin jalousi til kvinderne, der kom før hende.

James Foley (‘House of Cards’, ‘Glengarry Glen Ross’) har instrueret ‘Fifty Shades Dark’ og skal også instruere den næste i rækken, ‘Fifty Shades Freed’, hvortil optagelserne allerede er gået i gang. Han afløser således Sam Taylor-Wood, der efter sigende blev trumfet noget så eftertrykkeligt af filmens producenter og dermed ikke fik sin egen version igennem.

Dakota Johnson og Jamie Dornan vender naturligvis tilbage til soveværelset som Anastasia Steele og Christian Grey i ‘Fifty Shades Darker’, men får denne gang også selskab af blandt andre Kim Basinger (‘L.A. Confidential’) og Hugh Dancy (‘Hannibal’).

‘Fifty Shades Darker’ får dansk biografpremiere den 9. februar.

Læs også: ‘Anmeldelse af Fifty Shades of Grey’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af