John Malkovich spiller Agent Cooper og andre Lynch-karakterer i herligt aparte projekt

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Har du nogensinde spekuleret over, hvordan John Malkovich ville tage sig ud i et David Lynch-univers? Så tilsmiler lykken dig nu, for Malkovich har netop i samarbejde med ‘David Lynch Foundation’ lavet en lang række videoer, hvor han spiller alle lige fra Agent Cooper fra ‘Twin Peaks’ til kvinden i radiatoren fra ‘Eraserhead’.

Dem, der har set ‘Being John Malkovich’, ved, hvor god Malkovich er til at tage aparte roller på sig, og det kan selvfølgelig ikke blive andet end genialt, når han og Lynch slår hovederne sammen til projektet, de kalder ‘Psychogenic Fugue’.

Det er dog kun hans personifikation af Agent Cooper, der ligger gratis tilgængelig på Playinglynch.com. Resten skal man donere penge til fonden for at låse op for, og flere af dem bliver først tilgængelige i løbet af de kommende dage som optakt til David Lynchs ‘Festival of Disruption’, der åbner 8. oktober. Her spiller blandt andre St. Vincent og Robert Plant, mens Kyle MacLachlan – den oprindelige Agent Cooper – holder foredrag.

Læs også: Nye oplysninger om ’Twin Peaks’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af