Naomi Watts vender tilbage til horrorfilmen med Jacob Tremblay og ‘Stranger Things’-stjerne – se traileren til ‘Shut In’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Menneskets basale frygt har altid været godt stof i horrorgenren, og i de seneste år har det været fra familiens skød, vi har set nogle af de mest mindeværdige gysere. Som i østrigske ‘Goodnight Mommy’, hvor to tvillingedrenge bliver mere og mere bange for deres egen mor, eller i ‘The WItch’, hvor en familie bliver revet fra hinanden, da datteren beskyldes for at være heks.

I Farren Blackburns ‘Shut In’ bliver Naomi Watts som mor konfronteret med foruroligende varsler. Står hendes kørestolsbundne søn bag en lille drengs forsvinden? Er det drengen selv, der er ondskabsfuld? Eller er denne dødsensfarlige søskenderivalisering bare tankespind.

Det er disse tanker, der rumsterer i ‘Shut In’, som følger moderen og den tidligere børnepsykolog (Watts), hvis liv er dedikeret til at passe sin svært handicappede søn (Charlie Heaton fra ‘Stranger Things’). Da en lille dreng (Jacob Tremblay) har brug for et nyt hjem, tager hun ham til sig med håbet om at genfinde det mor-søn-forhold, hun mistede, men så begynder ondsindede hændelser at gribe om sig.

Blackburn har tidligere instrueret afsnit af blandt andet ‘Daredevil’ og Luther’, og ‘Shut In’ er kun hans anden spillefilm. Men det lover godt for denne familiegyser med en af horrorfilmens dronninger, den lige nu mest populære børnestjerne og en inciterende stjerne fra ‘Stranger Things’-sucessen.

‘Shut In’ har endnu ikke en dansk premieredato.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af