Netflix laver nyt krimidrama, der skal fortælles bagfra

Netflix laver nyt krimidrama, der skal fortælles bagfra

Netflix er sjældent bange for at prøve nye idéer af, og det beviser de endnu engang nu, hvor de ifølge Variety har indvilliget i at producere krimidramaet ‘Shimmer Lake’.

Plottet i ‘Shimmer Lake’ lyder egentlig ligetil: En lokal sherif skal løse mysteriet om et bankrøveri, der gik galt. Finten er dog, at efterforskningen fortælles baglæns, sådan at vi starter med mysteriets løsning og slutter med bankrøveriet.

Tidligere har blandt andre Christopher Nolan eksperimenteret med lignende greb i ‘Memento’, hvor Guy Pearce kæmpede mod sin korttidshukommelse for at finde sin kones morder. Gaspar Noé gør det ligeledes i ‘Irreversible’, hvor en traumatisk nat udfolder sig i omvendt kronologisk rækkefølge.

Oren Uziel (manus på ’22 Jump Street’) har skrevet ‘Shimmer Lake’, der ligeledes bliver hans instruktørdebut. På rollelisten er indtil videre Benjamin Walker (‘In the Heart of the Sea’), Stephanie Sigman (Valeria Velez i ‘Narcos’) og Rainn Wilson (‘The Office’).

Læs også: Netflix på vej med ny true crime-dokumentar – se traileren til ‘Amanda Knox’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af