Ang Lees krigsdrama ‘Billy Lynn’s Long Halftime Walk’ med Kristen Stewart og Vin Diesel får første trailer

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den kommende film fra Ang Lee – manden bag ‘Brokeback Mountain’, ‘Tiger på spring, drage i skjul’ og senest ‘Life of Pi’ – hedder ‘Billy Lynn’s Long Halftime Walk’ og har længe bevæget sig under radaren, indtil den for to uger siden blev vist på New Yorks filmfestival, hvor splittede anmelderne.

Filmen følger den 19-årige soldat Billy Lynn (debuterende Joe Alwyn), der efter sine handlinger i Irak hyldes som helt. Men mens vi følger hyldestceremonien hjemme i USA, ser vi også kontrasterende billeder af krigens realitet, der viser, at Lynns handlinger måske ikke var så heltemodige alligevel.

Det er et tydeligt opgør med USA’s krigssyn og den ukritiske heltedyrkelse af de hjemvendte soldater.                             .

»Hvad du gjorde den dag, tilhører ikke dig længere. Det er USA’s historie nu«, fortæller en uniformeret Steve Martin til den hjemvendte Lynn.

Kristen Stewart spiller Lynns ældre søster Kathryn, mens Vin Diesel gør det som den hårdtslående militæranfører Shroom.

Filmen er også teknologisk revolutionerende, idet den er filmet med 120 billeder i sekundet frem for de normale 24. Til sammenligning blev Peter Jacksons ‘The Hobbit’-trilogi også vist i enkelte biografer med 48 billeder i sekundet, hvilket gav flere filmgængere et ildebefindende.

‘Billy Lynn’s Long Halftime Walk’ har dansk biografpremiere den 10. november.

Læs også: Shia LaBeouf vender tilbage til post-apokalyptisk USA i krigsdramaet ‘Man Down’– se traileren

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af