‘Straight Outta Compton’-stjerne er den nye Jack Bauer: Se traileren til ’24: Legacy’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kiefer Sutherland vendte for sidste gang tilbage som Jack Bauer for to år siden med ’24: Live Another Day’. Nu har Sutherland dog travlt med at være præsident i den Netflix-aktuelle ‘Designated Survivor’, men det har ikke forhindret ’24’-franchisen i at fortsætte.

Rebootet ’24: Legacy’ er nyeste skud på stammen, og her overtager Eric Carter – spillet af Corey Hawkins (Dr. Dre i ‘Straight Outta Compton’) – styringen i den genoplivede Counter Terror Unit.

I serien praler den amerikanske regering af, hvordan en Special Forces Unit med stor succes har neutraliseret en ondsindet terrorist, der havde intentioner om et angreb. Men seks måneder efter hændelsen finder den afdøde terrorists allierede frem til mændene bag drabet, og hævnen er hurtig og koldblodig. Kun en af dem får de ikke ram på: Eric Carter.

Der er lagt i kakkelovnen til hæsblæsende action, når Carter skal yde retfærdighed for sine medsoldater og samtidig stoppe det værste terrorangreb på amerikansk jord nogensinde.

Corey Hawkins får derudover selskab af Jimmy Smits (‘The West Wing’, ‘The Get Down’) og Miranda Otto (‘Homeland’).

Læs også: Anmeldelse af ‘Designated Survivor’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af