Terroren rammer indre København i Kanal 5’s store dramasatsning ‘Gidseltagningen’

Terroren rammer indre København i Kanal 5’s store dramasatsning ‘Gidseltagningen’

Der er hård kamp mellem tv-kanaler og streamingtjenester om, hvem der kan fastholde de danske seeres opmærksomhed, og slagmarken hedder ikke mindst serieland.

Nu byder Kanal 5 sig til med den kommende dramasatsning ‘Gidseltagningen’, der er en psykologisk krimi-thriller sat i hjertet af København, hvor 15 danskere tages som gidsler i et metrotog.

Serien er skabt af forfatter og instruktør Kasper Barfoed (‘Sommeren 92’ og ‘Kandidaten’) efter idé af Adam Price (‘Borgen’) og Søren Sveistrup (‘Forbrydelsen’) og vil ifølge en pressemeddelelse forsøge at sætte vores frygt for terrorisme til debat.

Historien udspiller sig i otte afsnit over otte dage og har Paprika Steen, Johannes Lassen (‘Bedrag’, ‘1864’) og Sara Hjort Ditlevsen (‘Vanvittig forelsket’) i de bærende roller.

‘Gidseltagningen’ får premiere på Kanal 5 til foråret 2017.

Læs også: Thomas Bo Larsen er pornofilminstruktør i Viaplays næste seriesatsning ‘Veni Vidi Vici’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af