Traileren til ‘Black Mirror’ sæson 3 varsler fænomenal sci-fi-dystopi

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Er Charlie Brooker den mest visionære science fiction-tænker siden Philip K. Dick?

Den tanke kan man godt få, når man ser de syv hidtidige afsnit af den britiske tv-serie ‘Black Mirror’, som Brooker har konciperet siden 2011.

‘Black Mirror’ er en antologiserie, hvis enkelte afsnit kun er tematisk forbundet, idet de alle handler om teknologiens indvirken på mennesket i en mere eller mindre nær fremtid. Anden sæson fik premiere i 2013, og forrige år fik vi et enkeltstående juleafsnit, mens der længe var usikkerhed om, hvorvidt Brooker ville vende tilbage med flere episoder.

Den nye sæson består af seks afsnit – Netflix har bestilt i alt 12 afsnit af Brooker, så vi kan vente os seks mere på et senere tidspunkt.

At dømme ud fra traileren fortsætter Brooker i det dybt tankevækkende, dystopiske spor, hvor mennesket har malet sig op i et eksistentielt hjørne med de mere og mere avancerede teknologiske landvindinger. Det ser, ærlig talt, hamrende spændende ud.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af