Emilia Clarke lander kvindelig hovedrolle i kommende Han Solo-spin-off

Emilia Clarke lander kvindelig hovedrolle i kommende Han Solo-spin-off

Med offentliggørelsen af den kvindelige hovedrolle er det fulde cast til den kommende ‘Star Wars’-spin-off om Han Solo nu omsider ved at være på plads. Og valget er faldet på en lidt uventet skuespillerinde – som imidlertid har bevist, at hun gør det særdeles godt i et fantasy-univers.

Ifølge The Playlist har Emilia Clark, aka Daenerys Targaryen, landet den eftertragtede rolle. Hun skal således spille side om side med Alden Ehrenreich som den unge Han Solo og fremadstormende Donald Glover som Lando Calrissian. I sidste måned blev en shortlist til den kvindelige hovedrolle sammensat bestående af Zoe Kravitz, Tessa Thompson og Naomi Scott, så castingen af Emilia Clark synes at komme lidt ud af det blå. Det er endnu ikke afsløret, hvilken ‘Star Wars’-karakter Clark skal spille.

Emilia Clarke har i år medvirket i film som rebootet ‘Terminator Genisys’ og den romantiske ‘Mig Før Dig’ sideløbende med sin ‘Game of Thrones’-rolle.

Læs også: ‘Star Wars’-stjerne Carrie Fisher afslører affære med gift Harrison Ford i ny bog