Jon Hamm og Billy Eichner tilbyder en trekant for en dollar i underholdende klip

Billy Eichner fra ‘Difficult People’ åbnede forleden femte sæson af sit Emmy-nominerede show ‘Billy on the Street with Billy Eichner’ med ‘Mad Men’-stjernen Jon Hamm.

Sammen indtog de New Yorks gader med tilbuddet om en ménage à trois med Don Draper og Billy Eichner for kun én dollar.

Det kommer der selvfølgelig en masse gode grin ud af, når de overraskede newyorkere bliver konfronteret med det tillokkende tilbud.

»Det er meget progressivt. Jeg er bøsse, du er sort, du er plus-size, han er Jon Hamm«, siger Eichner til den første kvinde, de møder.

Da de senere møder en mand, som uden tøven siger ja, ender de tre dog hurtigt i en heftig diskussion:

»Nej, du kan ikke være øverst! I to er i bunden«, forklarer en højrøstet Billy Eichner.

Den mest komiske sekvens er gemt til sidst, hvor duoen adresserer en dame, der ellers prøver at snige sig udenom dem.

»Selvfølgelig ikke. Vent, Jon Hamm? Ja!«.

»Men hvad med mig!?«, råber Billy EIchner efter hende.

»Dig kender jeg ikke«.

Læs også: Jon Hamm og Jimmy Fallon opfører fængslende scener fra deres skildpadde-sæbeopera