Året ifølge Danica Curcic: »Vi skrålede til musik – og spiste alt for meget kaneltyggegummi«

Året ifølge Danica Curcic: »Vi skrålede til musik – og spiste alt for meget kaneltyggegummi«

Artikelserie: En række af landets mest markante personligheder inden for film, musik, mode og tech fortæller i løbet af december om 2016 set gennem deres øjne.

Vi er i dag nået til Danica Curcic, der i år spillede overfor David Dencik i ‘Fuglene over sundet’, dukkede op i den norske krigsdramaserie ‘Nobel’ og lige nu er i gang med optagelserne til Netflix-serieudgaven af Stephen Kings ‘The Mist’.

Du kan i øvrigt læse et kæmpe interview med Danica Curcic i det nye Soundvenue, hvor hun fortæller om at hendes imponerende gennembrud herhjemme gik for stærkt.

Hvad vil du især huske 2016 for?
»Desværre et år med mange tragedier. Blandt andet mistede vi tre store ikoner: Prince, Bowie, og Cohen. Politisk: En skræmmende vestlig højrefløjsdrejning med Brexit i England og Trump i USA. Men privat var det et fantastisk år med mit første store udlandsjob, nye venskaber og store rejser«.

Hvilken live-oplevelse husker du særligt?
»PJ Harvey på Roskilde var helt fænomenal og magisk. Hele koncerten var på en måde enormt dyster og apokalyptisk – som en dødsengel, der varslede og advarede. Koncerten var lige efter Brexit, og hun læste Donnes digt ‘No Man is An Island’ op under koncerten, som efterlod alle fuldstændig stille«.

Hvilken trend fra 2016 skal vi bare glemme hurtigst muligt? 
»Nationalisme«.

Hvilken dag i 2016 var den bedste?
»Min gode veninde blev gift den 9. juli i Porto, Portugal. Det var en uforglemmelig dag med portvin, dans, og kærlighed, efterfulgt af roadtrip med min veninde, skuespilleren Marie Bach Hansen (Signe i ‘Arvingerne’, red.) langs den portugisiske kyst. Det var for vildt. Og der blev skrålet til musik hele vejen. Og spist alt for store mængder kaneltyggegummi«.

Hvilken youtube-video lå du færdig af grin over?
»Jeg vender altid tilbage til Jim Carrey’s uforudsigelige taler, blandt andet den til Meryl Streep, som jeg har set mindst 30 gange i år«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvilken film fældede du en tåre til?
»Xavier Dolan ‘Its Only the End of the World’, som jeg så under The Atlantic Film Festival i Halifax, Canada. Havde ingen forventninger til filmen og havde købt filmpas til hele festivalen, så jeg så fem film alene om dagen. Denne her ramte mig så dybt. Et fantastisk velspillet og modigt kammerspil. Kunne ikke se flere film efter den«.

Læs også: Året ifølge Sarah-Sofie Boussnina: »Sting var et smukt og nostalgisk øjeblik«

Læs også: Alt om året der gik – kåringer, tilbageblik og interviews

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af