’Skam’: Nøglen til Isak og Evens fremtid ligger i sidste sekunds-referencen til norsk mesterværk

’Skam’: Nøglen til Isak og Evens fremtid ligger i sidste sekunds-referencen til norsk mesterværk
Slutningen på Joachim Triers ’Reprise’ giver ledetråde til, hvordan vi skal forstå den overraskende sidste scene i ’Skam’ sæson 3.

(Har man udviklet en allergi over for skamfuld overanalysering af norsk teenagespleen, kan man bare klikke videre i ro og mag).

Nogle var skuffede over den bevidst antiklimatiske slutning på ’Skam’ sæson 3, mens andre følte, at julehyggen var lige tilpas oven på den følelsesmæssige rutsjetur med Isak og Even, der var gået forud.

Uanset hvad var det overraskende, at sæsonen sluttede netop, hvor den gjorde: Ikke med sammenfiltrede Evak-læber, men med Isak i samtale med Eva (EVAK 2!), som ellers stort set ingen rolle spillede i løbet af sæsonen. Her kiggede Isak forelsket over mod Even under misteltenen, mens han fremsatte seriens morale: At uanset hvad du tror på, så er livet NU, for man ved aldrig, om man er død i morgen. »Jeg vil, at livet skal være ekte«.

Kort forinden slog han fast, at han ikke vidste, om Even var manden i hans liv, men spurgte samtidig Eva: »Er det vigtigt?«.

Det var en slutning, som føltes rolig og afklaret, men samtidig også mere åben, end man kunne have forventet. Så hvad skal man læse ind i den? Hvad siger den om Isak og Evens fremtid?

Et lille intertekstuelt clue giver måske en nøgle til at forstå denne åbne udgang. Billedet går nemlig brat i sort, lige før Isak siger »NU«, et ret opsigtsvækkende greb, der synes at være lånt fra slutscenen på Joachim Triers ’Reprise’ fra 2006. Her tæller én af filmens hovedpersoner, Philip (Anders Danielsen Lie), ned fra 10, og da han når til ét, går billedet tilsvarende i sort, før hans kæreste Kari bryder ind med et: »SLUT!«.

Tilfældigt? For den vakse ’Skam’-seer findes der ingen tilfældigheder!

Andem & Trier

At Julie Andem har set og ladet sig inspirere af Joachim Trier, kan der ikke herske tvivl om. Dels fordi ’Reprise’ såvel som ’Oslo, 31. august’ er absolutte hovedværker i moderne norsk film, særligt når det kommer til skildringer af ungdomsfølelser. Dels fordi hun tidligere har citeret hans værker – cykelturen med Isak bag på Evens bagagebærer bragte mindelser om en tilsvarende cykelscene gennem hovedstaden i ’Oslo, 31. august’, og den æstetiske forløsning af flere scener helt tilbage i sæson 1 gav løse associationer til Triers drømmeriske filmsprog.

Faktisk foregriber Julie Andem også ’Reprise’-referencen tidligt i finaleafsnittet. I klippet ’Minutt for minutt’ spiller det smukke nummer ’Lantern’ af norske The White Birch, som især forbindes med Joachim Triers film – deres ’Love Is so Real’ optrådte i ’Reprise’, mens ’Lamentation’ var med i ’Oslo, 31. august’.

Mere interessant er dog de tematiske forbindelser mellem ’Reprise’ og tredje sæson ’Skam’, og det er her, vi finder en kode til at forstå Andems afrunding.

reprise

Espen Klouman Høiner som Erik (i midten) og Anders Danielsen Lie som Philip (til højre) i Joachim Triers debutfilm ‘Reprise’ fra 2006.

’Reprise’ handler om to unge forfatterspirer, Philip og Erik, der begge drømmer om det store gennembrud. Philip slår igennem med debutbogen, men går siden psykisk ned, ansporet af en stormfuld forelskelse i pigen Kari. Forelskelsen gør ham euforisk, men efter euforien venter nedturen. Lyder det bekendt?

Erik prøver ad flere omgange at hjælpe Philip, men til sidst indser han, at han må forfølge sine egne drømme – han sætter sig på flyet mod Paris for at indfri sit litterære potentiale, mens han forestiller sig en semi-utopisk udgave af fremtiden:

I denne fantasi har Philip fundet tilbage sammen med Kari, der holder hans psykiske lidelser i ave. Slutscenen, hvor Philip tæller ned, udspiller sig stadig i Eriks hoved, men dens følelsesmæssige pointe er ekte nok: Philip har flere gange i løbet af filmen talt ned fra 10 – mod hvad ved vi ikke, men der er en fatalistisk undertone, for hvad venter for enden – et forlist forhold, et psykisk sammenbrud, døden? – men i slutscenen afværger Kari for første gang nedtællingen: »Slut!«.

Annonce

Melankolien i Isaks blik

’Reprise’ er også en slags kærlighedshistorie mellem to mænd, om end en platonisk én af slagsen, en venskabskærlighedshistorie om Erik og Philip.

Og dens slutning er både håbefuld og melankolsk: Fremtiden ligger for Eriks fødder, og han har taget det eneste valg, der giver mening for ham. Men han har også ladet sin bedste ven i stikken. Deres håbefuldhed er erstattet af livets barske realiteter, hvor venskaber ikke varer evigt, hvor alle ikke har det godt hele tiden. Måske. Måske går det, nøjagtigt som Erik drømmer om, måske er kærligheden nok til, at Philip holder hovedet oven vande.

Skam finale Even

Det er denne uvished, ’Reprise’ bringer med ind i ’Skam’. Isak er lykkelig lige nu. Han har valgt Even, men det er værd at bemærke, at det er hans egen udvikling, der dominerer samtalen med Eva snarere end hans kæreste som sådan. Isak er »drittglad« for, at han har mødt Even, fordi det har vendt op og ned på hans liv. Ikke mere ’Narcos’ og gaming. Hellere et ægte liv – med de op- og nedture, der nu følger med.

I ’Reprise’ håber man, at Eriks parallelle univers bliver til virkelighed. Men med Philips psykiske lidelser vi ved også, at det langt fra er sikkert. Det samme gælder Isak og Even, og det er derfor, man trods den nærmest biedermeierske idyl (+pikk-pynt) i julestuen alligevel aner en vis melankoli i sæsonens sidste sekunder. Isak kigger på Even, som Erik drømmer om Philip – opfyldt af kærlighed, men også af vished om uvished. Evens mani vil også få en reprise. »Pludselig kan det være ovre i morgen«.

Så skal det være Isak og Even for altid? Måske. Måske ikke. Med Even som distanceret genstand for Isaks blik gjorde Julie Andem det klart, at dette spørgsmål ikke er nær så vigtigt som de erkendelser, Isak har gjort sig i løbet af sæsonen: Om sig selv, om livet. NU. SLUT.

Læs også: Anmeldelse af ‘Skam’ sæson 3 – finalen – »vi har været vidne til et stykke tv-historie«

Læs også: De 10 bedste øjeblikke i tredje sæson 3 – og to ting, der var lige på kanten