Trump peger på Walter White som ny chef for DEA hos ‘Saturday Night Live’

‘Saturday Night Live’ fortsætter ufortrødent deres parodiske dækning af Donald Trumps præsidentembede, og under nattens show inviterede holdet en helt særlig gæst i studiet for at udstille de ekstremer, der præger den nye regering, Trump er ved at sætte sammen.

CNN-værten Jake Tapper og Trumps kampagnechef Kellyanne Conway (aka Kate McKinnon) tog nemlig en snak med den kommende chef for politienheden DEA, udvalgt af Trump selv, som var ingen ringere end kemilæreren Walter White – kendt i visse kredse som narkobaronen Heisenberg.

Walter White led ellers en brutal død for tre år siden i den sidste episode af den mesterlige tv-serie ‘Breaking Bad’, men som han selv fortæller i indslaget, er han den tredje Trump-tilhænger, der iscenesætter sin egen død. Han fortæller desuden om sin begejstring for den gigantiske mur, Trump ønsker at bygge langs Mexicos grænse, for den vil, som han siger, »mindske konkurrencen«. Til slut sætter han trumf på med kommentaren: »It’s time to make America cook again«.

Indeed et kontroversielt valg fra Trumps side.

Læs også: Netflix pusher ambitiøs fanteori: ‘Breaking Bad’ er en prequel til ‘The Walking Dead’