Benedict Cumberbatch er fjernt beslægtet med Sherlock Holmes’ skaber sir Arthur Conan Doyle

Benedict Cumberbatch er fjernt beslægtet med Sherlock Holmes’ skaber sir Arthur Conan Doyle

I et udslag af typisk Storbrittanien er det kommet frem, at Benedict Cumberbatch er fjernt beslægtet med sir Arthur Conan Doyle, der har skrevet bøgerne om den famøse detektivkarakter, Cumberbatch netop nu for fjerde sæson spiller i BBC-serien ‘Sherlock’.

Folkene hos ancestry.com har rodet lidt i de gamle slægtstræer og har fundet ud af, at Cumberbatch og Doyle er fætre i 16. led, hvilket vil sige, at de begge kan kalde Duke of Lancaster John of Gaunt for oldefar med henholdsvis 17 og 15 tip’er foran.

Paradoksalt nok er det ikke første gang, at Benedict Cumberbatch er blevet linket til de karakterer, han spiller. Da han i 2014 spillede det matematiske geni Alan Turing i ‘The Imitation Game’ kom det også via ancestry.com frem, at han havde et fjernt slægtskab til ham.

‘Sherlock’ sæson 4 har netop haft premiere på Netflix og de næste to afsnit kommer i løbet af januar.

Læs også: ’Sherlock’ sæson 4 afsnit 1: Ét af seriens bedste og mest modige til dato