’Beware the Slenderman’-instruktør: »Vi er alle skyldige i at bide på krogen«

’Beware the Slenderman’-instruktør: »Vi er alle skyldige i at bide på krogen«
I 2014 forsøgte to skolepiger at slå deres veninde ihjel, angiveligt fordi internetskabningen Slender Man havde inspireret dem til at gøre det. Spørger man instruktøren af ’Beware the Slenderman’, HBO-dokumentaren om mordforsøget, er det ikke helt så vanvittigt, som det lyder.

For et par år siden inviterede en af mine venner mig over i sin lejlighed, fordi han havde opdaget et gratis gyserspil af den slags, der bruger nerver som guitarstrenge.

I spillet vaklede man rundt i en mørk skov med en lommelygte og skulle indsamle en håndfuld sedler uden nærkontakt med skurken, en abnorm, ansigtsløs skikkelse med et jakkesæt limet til de sygeligt tynde lemmer.

Nogle måneder senere stak de amerikanske skolepiger, Morgan Geyser og Anissa Weier, deres veninde, Payton Leutner, 19 gange med en køkkenkniv. Efter eget udsagn fordi manden fra spillet, Slender Man, havde fortalt dem, at de skulle.

For mine venner og jeg var det fantasi, en kilde til lige så megen latter som uro, men for pigerne var det dødelig virkelighed.

’Beware the Slenderman’, HBO-dokumentaren om det forsøgte mord på Payton Leutner, handler – mere end Slender Man, knivstik og retssystemet – om barrieren mellem virkelighed og fantasi, og hvordan den sløres i det digitale univers.

»Jeg tror ikke, vi kan give internettet hele skylden, men omvendt tror jeg heller ikke, de havde forsøgt at dræbe deres veninde, hvis det ikke havde været der. Internettet var som en åben dør, der aldrig lukkede for de her piger«, siger instruktør Irene Taylor Brodsky over en skrattende telefonlinje.

»De fleste børn kender forskellen mellem virkelighed og fantasi, når de er omkring syv-otte år, men der er undtagelser. Og de her piger var undtagelser. Jeg tror oprigtigt talt, at de tror, Slender Man er virkelig«.

Uhyggelig selv for voksne

Den ene var kvælende ensom, den anden skizofren. Sammen fandt de et fællesskab omkring Slender Man, det langlemmede monster, der først blev skabt af Eric Knudsen (bedre kendt som Victor Surge) i en Photoshop-konkurrence, men senere har spredt sig som en steppebrand i internettets afkroge.

Mødet med The Slenderverse chokerede Taylor Brodsky af én simpel årsag: Mængden af materialet.

»Jeg havde en produktionsassistent, hvis opgave det var at gå dybt ned i universet, og hver uge kom han tilbage med bunkevis af nyt materiale. Det eksisterer på engelsk, på tysk, på japansk. Der er nye videoer, historier og billeder, der produceres lige nu, mens vi snakker«.

Hvorfor Slender Man? Af alle internettets obskure påfund, hvorfor var det den ansigtsløse Photoshop-kreation, der blev genstand for frygt og fandyrkelse, og hvorfor var det ham, der via et par defekte mentale filtre tilskyndede to piger til at begå den ultimative udåd?

Fordi han er en god idé.

Slender Man kan være præcis det, man ønsker, han skal være. Han kan være en morder uden samvittighed, en børnelokker, der lænker sine ofre i skovens dyb eller en frelsende ledestjerne for børn fortæret af ensomhed i klasseværelsets kulde. Han levendegøres og udvikles uafbrudt i et digitalt bombardement af historier, billeder og falske found footage-videoer, en slags kollektiv fortælling uden grænser.

»Selv for voksne er han uhyggelig, fordi det mørke jakkesæt og manglende ansigt minder os om det bureaukratiske, det, der gør vores liv kedeligt«, siger Taylor Brodsky. »Han kan være manden i jakkesættet, der berøver os for vores hus eller bil, eller manden, der kan sætte os i fængsel. Jeg tror ikke, der findes andre karakterer på internettet med så mange fortolkningsmuligheder, og deri ligger hans styrke som idé«.

Annonce

Vi hopper alle på fake news

For Morgan Weier og Anissa Geyser var idéen for god. Selv om deres offer mirakuløst overlevede, har de to piger været fængslet lige siden mordforsøget og kommer næppe til at se frihedens sollys i resten af deres liv. Filmen fortæller os, at de var plaget af sociale og psykiske lidelser, men man fornemmer, at instruktør Taylor Brodskys perspektiv rækker ud over diagnoser og hen mod forandringer i samfundet og især i mediebilledet.

»I USA er vi begyndt at integrere iPads i undervisningen, og det kan bestemt være effektivt, men det fortæller også børnene, at det, der kommer fra internettet, har autoritet«, siger hun. »Som journalist og dokumentarist vil jeg betragte mig selv som en erfaren mediebruger, men selv jeg har svært ved at afgøre, hvad der er virkeligt på internettet – for eksempel i spørgsmålet om fake news. Så hvis jeg har problemer med det, forestil dig så, hvordan det er for et 10-årigt barn«.

Hun siger ikke, at Geyser og Weier ikke er psykisk syge. Men hun slår fast, at man ikke behøver at være det for at tro på Slender Man.

»De fleste har travlt med at pege fingre af de her piger og latterliggøre dem for at tro, at Slender Man er virkelig, men mange af dem, der gør det, har sikkert selv problemer med at skelne mellem fantasi og virkelighed på internettet. Vi er alle skyldige i at bide på krogen«.

’Beware the Slenderman’ kan ses på HBO Nordic fra den 24. januar.

Læs også: Anmeldelse af ‘Beware the Slenderman’

Læs også: Historien om Slender Man: Fra fup til fakta – fra meme til mordmotiv