Conan O’Brien spoofer ‘Silence’ med klip spækket med akavet stilhed

Martin Scorsese er ved at miste grebet. Det mener Conan O’Brien i al fald i ovenstående sketch, hvor titlen på Scorseses seneste film bliver taget lidt for bogstaveligt.

‘Silence’ hedder filmen – og det er altså det, sketchen består af. Den herlige, akavede stilhed. En oplagt og meget O’Brien’sk joke.

Vi kan dog røbe, at ‘Silence’ ikke handler om akavet stilhed, men rettere to præster (Adam Driver og Andrew Garfield), der må rejse til Japan for at lede efter deres mentor (Liam Neeson). Soundvenue afholder på tirsdag en forpremiere på filmen i Grand Teatret, København.

Læs også: Martin Scorseses storværk ‘Silence’ med Andrew Garfield, Adam Driver og Liam Neeson får første besættende trailer