De Oscar-nominerede reagerer med alt fra emoji-ekstase til bittersød glæde

De Oscar-nominerede reagerer med alt fra emoji-ekstase til bittersød glæde
Foto: Emma McIntyre/Getty Images

Der er gået et lille døgn siden Oscar-nomineringerne blev offentliggjort og de nominerede har haft en chance for at lade virkeligheden synke ind og reagere.

Reaktionerne spænder vidt inden for spektret af glæde – fra forbløffelse, ekstase, emojis og en lille smule bittersødme. Vi har samlet nogle af de bedste reaktioner.

En del af reaktionerne landede i form af officielle statements og interviews:

Ryan Gosling (bedste mandlige hovedrolle, ‘La La Land’): »Jeg er meget taknemmelig for at Akademiet anerkender mit arbejde på ‘La La Land’. Det var et sandt samarbejde, så at se alle andres vidunderlige arbejde på filmen blive anerkendt så generøst gør det endnu mere særligt.«

Lucas Hedges (bedste mandlige birolle, ‘Manchester By The Sea’): »Det føles som om, jeg lige er blevet optaget på det universitet, jeg helst ville på.«

Michael Shannon (bedste mandlige birolle, ‘Nocturnal Animals’) : »Jeg er eksalteret. […] Rart, at få nogle gode nyheder midt i blodbadet, så at sige.«

Andrew Garfield (bedste mandlige hovedrolle, ‘Hacksaw Ridge’): »Det er vidunderligt og sejt. Og jeg er sikker på, der er sket en fejl.«

Emma Stone (bedste kvindelige hovedrolle, ‘La La Land’): »Hvilken morgen. Jeg er så taknemmelig for denne ære og jeg er så glad for at dele denne følelse med min ‘La La Land’-familie. Det går udover vores vildeste forestillinger og vi kan ikke vente med at fejre det sammen.«

Denis Villeneuve (bedste instruktør, ‘Arrival’): »Jeg er så glad, men jeg er også skuffet for Amy Adams, for hun er filmens hjerte og sjæl.«

Meryl Streep (bedste kvindelige hovedrolle, ‘Florence Foster Jenkins’), der er nomineret for 20. gang, rundsendte følgende statement:

3ba247ed75f783c4_1

Andre benyttede Twitters 140 tegn til at udtrykke sin glæde.

Viola Davis (bedste kvindelige birolle, ‘Fences’) er som den første sorte skuespillerinde blevet nomineret tre gange.

Naomie Harris (bedste kvindelige birolle, ‘Moonlight’) fejrede nomineringen med emojis.

‘Moonlight’s intruktør Barry Jenkins (bedste instruktør, ‘Moonlight’) var overvældet.

Annonce

Lin-Manuel Miranda (bedste originale sang, ‘Vaiana’) tegner sig som én af de få kunstnere, der i løbet af sin karriere kan pryde kaminhylden med både en Emmy, Grammy, Tony og nu også en Oscar – en såkaldt EGOT.

Justin Timberlake (bedste originale sange, ‘Trolls’) er også begejstret over nomineringen i samme kategori.

Ava DuVernay (bedste dokumentar, ’13th’) brugte anledningen til at sprede budskabet yderligere:

Endelig tog ‘Deadpool’-titelskuespilleren Ryan Reynolds vanligt lidt pis på situationen, da hitsuperheltefilmen blev forbigået (mens ‘Suicide Squad’ fik en enkelt nominering for bedste makeup og hår).

Læs også: Årets Oscar-nomineringer: Her er de største overraskelser og forbigåelser