De skæve Golden Globe-øjeblikke: Emma Stones mislykkede kram, Ryan Reynolds kysser Andrew Garfield og Fallons O.J.-joke

De skæve Golden Globe-øjeblikke: Emma Stones mislykkede kram, Ryan Reynolds kysser Andrew Garfield og Fallons O.J.-joke
Foto: Kevin Winter/Getty Images

Ethvert awardshow består af meget mere end bare awards. En lang række af de største højdepunkter foregår enten mellem eller inden uddelingerne – således var den 74. udgave af the Golden Globes ingen skuffelse.

Vi har samlet en lang række af de skæve øjeblikke, der udgør showets lim og får dig til at trække på smilebåndet eller krumme tæer.

Emma Stone krammer

Det kan ske for enhver, særligt i en følelsesladet situation: Man kan sagtens blive »left hanging«, når man vil give et håndtryk, hi-five eller sågar en krammer. Det er bare en anelse mere smertefuldt, når det er for rullende kameraer.

Det demonstrerede Emma Stone, da hun i går blev nedprioriteret i en sejrskrammer. På én eller anden måde lykkedes det hende dog at gøre det charmerende alligevel.


Fallons Chris Rock-imitation

Selvom den ikke faldt til jorden i salen, så var Twitter-sfæren mindre nådig, da vært Jimmy Fallon brugte en Chris Rock-imitation til at gøre grin med O.J. Simpson.


Ryan Reynolds kysser Andrew Garfield

Ingen Golden Globe, men et ordentligt smækkys blev det til for Ryan Reynolds, da det stod klart, at Ryan Gosling løb med statuetten for bedste mandlige hovedrolle i en musical eller komedie. Det blev fanget i baggrunden, som Ryan Gosling træder op på scenen. Se godt efter i baggrunden.

Good for you, guys. Twitter elskede det.


Trumps reaktion på Meryl Streep-diss

Han kunne – og burde nok – have ladet den forbigå i stilhed, men næ nej: Selvfølgelig bruger reality-stjernen Donald Trump minutter af sin formodentlig sparsomme tid på at svare på Meryl Streeps bredside mod ham og hans utilstedelige latterliggørelse af en handicappet journalist.

Det gør han i et interview med New York Times, hvor han udtrykker, at han ikke er overrasket over angrebet fra Meryl Streep, som han kalder ud for at være Hillary-støtte.


Tom Hiddlestons lidt malplacerede selvpromovering

Tom Hiddleston brugte sin takketale for prisen som bedste mandlige skuespiller i en dramaserie for ‘Natportieren’ til at rette opmærksomhed mod krigen i Sydsudan. Fair nok, men det ender med, at det lyder som om, han roser sig selv.

Det er tilgivet Tom, vi ved, du mener det godt.


Donald Glovers Migos-shout out

Da Donald Glover vandt en Golden Globe for bedste tv-serie (komedie/musical) for ‘Atlanta’ gav han et noget løjerligt shout out til hiphop-trioen Migos. Ikke fordi de har lavet en del af showets soundtrack og medvirker i et afsnit, men fordi de ifølge Glover har lavet det bedste nummer nogensinde i form af ‘Bad and Boujee’, der lige nu ligger nummer to på Billboards Top 100.

De spredte klapsalver hos de midaldrende hvide mennesker i salen gør bare hele shoutoutet mere rammende.

Læs også: Se Jimmy Fallons virtuose og absurd stjernespækkede åbningssekvens ved Golden Globes