Jim Carrey skaber serie om L.A.’s komikerscene – se traileren

Sidste år fik vi flere serier, der kiggede nostalgisk tilbage på 1970’ernes kulturliv, først og fremmest musikserierne ’Vinyl’ og ’The Get Down’, der dog begge skuffede fatalt.

Nu får vi endnu en af slagsen. Med Jim Carrey som skaber og David Flebotte (’Masters of Sex’, ’Desperate Housewives’) som forfatter på pilot-afsnittet satser Showroom dog på et andet miljø end musikverdenen – nemlig komikken.

Serie, ’I’m Dying Up Here’ følger vi skarpe 70’er-farver en gruppe unge stand-up-komikere, der kæmper sig til tops i et L.A., hvor alle drømmer om at blive kendt og slå igennem for et nationalt publikum på et late night-show.

’I’m Dying Up Here’ har et stærkt cast af komikere og skuespillere, og vi vil blandt andet kunne se Melissa Leo (’The Fighter’), Al Madrigal (’The Daily Show’), Ari Graynor (’Nick and Norah’s Infinite Playlist’), Michael Angarano (Almost Famous) og RJ Cyler (Me, Earl and the Dying Girl’).

Jim Carrey har udtalt til Deadline.com, at komikerbranchen for alvor blomstrede, da Johnny Carson i 1972 flyttede ’The Tonight Show’ fra New York til L.A. Han fortæller, at det dengang var alle nye komikeres drøm at medvirke i netop Carsons show. Det er følelsen af at kæmpe for sin drøm, han vil fange i ‘I’m Dying Up Here’.

Premiere 4. juni i USA (dansk distribution uvis)

Læs også: De 20 mest ventede nye serier i 2017