Nicholas Hoult skal redde Felicity Jones i den højspændte actionthriller ‘Collide’ – se traileren

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Nicholas Hoult og Felicity Jones har begge fået et storstilet actiongennembrud med henholdsvis ‘Mad Max: Fury Road’ og  ‘Rogue One: A Star Wars Story’. Derfor er det heller ikke overraskende at se deres navne øverst på plakaten for den kommende actionthriller ‘Collide’, hvor de spiller over for de to grand old men Anthony Hopkins (‘Ondskabens øjne’) og Ben Kingsley (‘Shutter Island’).

Hoult spiller Casey Stein, der efter et mislykket kup ender på flugt fra den nådesløse mafiaboss Hagen (Hopkins). Casey har en værdifuld pakke fra kuppet, som Hagen vil gøre alt for at få tilbage, og han kontakter derfor sin tidligere arbejdsgiver, narkosmugleren Geran (Kingsley), for at få hjælp til at beskytte sin kæreste Juliette (Jones) fra Hagens vrede.

‘Welcome to the Punch’-instruktøren Eran Creevy står bag filmen, der ser ud til at være en solid, ligeud af landevejen-actionbasker med fokus på biljagter og en snert af kærlighed.

Det gør dog næsten lidt ondt at se Felicity Jones reduceret til sagesløs love interest efter hendes stærke rolle som Jyn Erso i ‘Rogue One: A Star Wars Story’. Til hendes forsvar blev ‘Collide’ optaget først.

Det vides endnu ikke, om ‘Collide’ rammer de danske biografer.

Læs også: Guy Ritchies’ ’Snatch’ bliver til serie med Rupert Grint i hovedrollen – se traileren

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af