Titlen på ‘Star Wars: Episode VIII’ offentliggjort

Titlen på ‘Star Wars: Episode VIII’ offentliggjort

Forrige år blev kraften vakt til live i J.J. Abrams’ ‘The Force Awakens’, og mens vi i december kunne slå ventetiden frem mod den officielle fortsættelse ihjel med den roste spinoff ‘Rogue One’, begynder episode 8 at nærme sig.

Disney og Lucasfilm har nu offentliggjort titlen på filmen, og den kommer til at gå under det pirrende navn ‘The Last Jedi’, hvilket naturligvis sætter tonsvis af spekulationer i gang. Hvem er den sidste Jedi, er det seriøst den sidste, Jedi’en to end all Jedis, er det Luke Skywalker, der poppede op i slutningen af ‘The Force Awakens’ og utvivlsomt får en markant rolle i den kommende film?

Det vides endnu ikke, men der er grund til at se frem til filmen, hvis instruktørstol overtages af Rian Johnson, instruktøren bag ‘Brick’ og ‘Looper’. Det er et interessant, men også risikabelt valg at skifte instruktør fra film til film, men Johnson er en visionær og talentfuld herre, der formentlig vil sætte sit eget særpræg på franchisen.

‘The Last Jedi’ får premiere 15. december. Se den officielle teaser-plakat herunder.

Star Wars Last Jedi

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af