I går skrev flere medier, inklusive Metroxpress og TV 2 Nyhederne, at Vilde-skuespiller Ulrikke Falch havde meddelt på Instagram, at hun er hovedperson i den ventede ‘Skam’ sæson 4.
Ifølge historien skulle Falch have postet et billede på Instagram med teksten »jeg er hovedpersonen i sesong 4«, men siden redigeret teksten til bare »4«.
Som vi skrev i går, herskede der dog næppe nogen tvivl om, at historien stammede fra en billedmanipulation af Falchs oprindelige Instagram-post, og nu har skuespilleren så selv slået rygterne godt og grundigt til jorden på Twitter såvel som Instagram.
Ehm if i am the season 4 main character, do you believe i would post it on ig? Please be smarter, someone edited my caption
— ulrikke falch (@ulrikkefalch) 19. januar 2017
Vær klogere, lyder det fra Falch, og det må man så håbe, at medier såvel som fans tager til efterretning, når nu vi åbenbart ikke kan slippe for destruktive trolls, der udnytter det intense fokus på ‘Skam’.
Læs også: Den kommercielle malkning af ‘Skam’ er et tegn på, at hypen har taget overhånd