Melissa McCarthy er genial som Trumps talsmand i ‘SNL’-sketch

Donald Trumps kommunikationschef og White House Press Secretary Sean Spicer chokerede med sin aggressive facon, da han første gang stod over for pressen i Det Hvide Hus.

Han nærmest bad om at blive parodieret, men de færreste havde nu nok alligevel gættet på, at selveste Melissa McCarthy (‘Bridesmaids’, ‘Spy’) skulle være komikeren, der førte satirekniven.

McCarthy aflagde lørdagens ‘Saturday Night Live’ et gæstevisit i en nærmest uigenkendelig gestaltning, og hun leverer i allerhøjeste grad varen som den mediefjendtlige Spicer. Vi kommer både omkring ‘Finding Dory’, rygterne om at Spicer tweetede sit email-password, the muslim ban og den berygtede rådgiver Steve Bannon.

Om McCarthy bliver et genkommende indslag i ‘SNL’, vides endnu ikke, men hun er et godt supplement til Alec Baldwins Donald Trump, så here’s for hoping.

Læs også: Trump bliver drillet hårdt med #pissgate i ny ‘SNL’-sketch