Meryl Streep slår til igen med subtil nazi-reference mod Trump

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

En rørt Meryl Streep modtog i lørdags The National Ally for Equality-pris under The Human Rights Campaign Galla.

I sin tale indledte hun med at svare igen på den kritik, hun fik for sin Golden Globe-tale, hvor hun talte nedladende om football og mixed martial arts. Hun har dog selv været cheerleader for dem, berettede hun.

Det meste af talen var naturligvis dedikeret til LGBTQ-området, hvor Streep udtrykte bekymring og frygt for, hvordan fremtiden kommer til at ser ud. Uden at nævne Donald Trump ved navn fyrede hun denne bredside af:

»Det er flovt, og det er skræmmende, at når man tager bladet fra munden, skal man forberede sig på alle former for angreb, hæren af brownshirts og støvler og det, der er værre«.

’Brownshirts’ kan ses som en reference til Hitlers sikkerhedsstyrke SA, der havde til opgave at chikanere (og det, der var værre) minoriteter og oppositionspolitikere.

Meryl Streep opfordrede til at kæmpe imod: »Du har ikke et valg. Du må stå imod, du må råbe op, du må reagere!«

Læs også: Donald Trump sender Twitter-tirade mod Meryl Streep: Kalder hende overvurderet og lakaj

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af