Se den første trailer til Netflix’ Marvel-serie ‘Iron Fist’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Først kom ‘Daredevil’, dernæst ‘Jessica Jones, så ‘Luke Cage’, og nu er den fjerde superhelt på vej til Netflix.

Streamingtjenesten har haft stor succes med deres Marvel-satsning, og serierne har generelt både vakt genlyd hos publikum og anmelderne. Der er derfor grund til at have høje forventninger, når den næste serie i rækken, ‘Iron Fist’, snart får premiere.

Første trailer er netop landet, og det ligner da også en tempofyldt og hårdtslående affære med en historie, der er beslægtet med DC’s Batman. Også her er en martial arts-trænet rigmænd i hvert fald i centrum.

Der er dog også klare afvigelser fra Bruce Wayne. Finn Jones (Loras Tyrell i ‘Game of Thrones’) spiller Danny Rand, som vender tilbage til sin fars storfirma i New York, efter alle troede, han døde i et flystyrt som 15-årig. Han skal forsøge at få virksomheden tilbage i familiens hænder, men han samtidig trues af en ny fjende i byen og må træde i karakter som superhelten Iron Fist.

Det ser ud, som om serien går linen ud i asiatisk inspireret kampsport, mens der er hiphop på lydsiden ikke helt ulig ‘Luke Cage’.

‘Iron Fist’ får premiere 17. marts. Senere samles alle Netflix’ Marvel-helte i den kommende serie ‘The Defenders’.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af