Kom tæt på Tupac i ny trailer til ’All Eyez on Me’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Efter den enorme succes for N.W.A-filmen ’Straight Outta Compton’ i 2015 kommer endnu en spændende hiphopfilm, når vi til sommer kommer tæt på den revolutionerende rapper Tupac Shakur.

I filmen ’All Eyez on Me’ følger man Tupacs hårde opvækst, rejsen mod at blive en af de største rappere nogensinde og krigen mellem hiphopmiljøet på USA’s vest- og østkyst frem mod hans død i 1996.

Tupac bliver spillet af den unge debutant Demetrius Shipp Jr., mens Jamal Woolard genfinder sin rolle som Biggie, som han spillede i ’Notorious’.

Filmen er medproduceret af rapperens egen mor, Afeni Shakur, og instrueret af Benny Boom, der tidligere har lavet musikvideoer for Nas og 50 Cent.

Læs også: 20 år efter: Chance the Rapper, Nas og Snoop Dogg hylder Tupac Shakur

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af